Slut med NemID-kortet: Nu kommer der en stor ændring

Har du været irriteret over løsningen med det krøllede papkort i tegnebogen, så bliver du glad for den store ændring, NemID har på vej

Foto: Polfoto
Foto: Polfoto

Du kender NemID som det lille, foldede, laminerede papstykke i kreditkortstørrelse fyldt med koder, der bliver sendt med fysisk post, hver gang, du har brugt dem op.

Men nu står NemID-kortet som du kender det, flosset og krøllet i tegnebogen, over for en stor ændring.

Det skriver Finans.dk.

Fremover, når du skal bruge NemId til eksempelvis at tjekke din e-boks eller din netbank, kan du bruge din smartphone som en elektronisk NemID-nøgle.

'Unge og ældre er med'
Regeringen lægger med den nye app op til en løsning, hvor NemID i stedet for sin fysiske form bliver til en app på mobiltelefonen.

- Danskerne er blandt de mest digitale i verden, og både unge og ældre er med. Med den nye app til NemID giver vi nu danskerne et nemt og sikkert supplement til det eksisterende NemID-nøglekort, lyder det fra innovationsminister Sophie Løhde (V).

Tanken er ikke, at den nye app skal erstatte det gammeldags nøglekort, men er et supplement som et tilbud til folk, som ikke finder papstykket tidssvarende. Udviklingen af mobil-applikationen er sket i et samarbejde mellem bankerne og det offentlige.

Når NemId-app’en er installeret på telefonen, bruges den ved, at man swiper en godkendelse, som man kender det fra Mobilepay, skriver Finans. På den måde bliver det altså ikke nødvendigt at taste en sekscifret kode.

295 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere