Det gælder om at finde gummistøvlerne frem, hvis du har planer om at forvilde dig ud i vintervejret.
En varmefront trækker indover Danmark fra Vest, og det betyder, at vi igen kan sige farvel til sneen.
Det oplyser DMI til Ekstra Bladet.
- Det bliver noget lunere, end det har været de sidste par dage.
- Temperaturen stiger i løbet af natten, og vi forventer, at det bliver en 5-6 grader i den vestlige del af Danmark, mens den østlige del må vente lidt længere på varmen, siger vagthavende meteorolog i DMI Klaus Larsen til Ekstra Bladet.
TV: Det må du ALDRIG glemme i snevejret
Men selv om sneen snart smelter, så skal du alligevel være forsigtig på vejene. Især i de østlige egne.
- Starten på dagen vil der stadig være risiko for isglatte veje, men som dagen skrider frem vil det blive afløst af våde veje.
Især i Jylland er det efterhånden ’bare’ våde veje, mens der i de østlige egne stadig vil være lidt sneglat i løbet af natten og tidlig morgen, siger Klaus Larsen til Ekstra Bladet.
Den vagthavende meteorolog oplyser samtidig, at der stedvis kan komme lidt tåge, men det bliver ikke det helt store.
De kommende dage fortsætter det varme vejr ifølge DMI.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.