Slynget ud af F-16 med 450 km/t: Sådan har jagerpilot det i dag

Den jagerpilot, der tirsdag måtte udløse sit katapultsæde, mødte trofast på arbejde onsdag morgen. Øm og mørbanket, men ved godt mod

Den danske pilot, der måtte udløse sit katapultsæde tirsdag eftermiddag var på arbejde igen onsdag morgen (ARKIVFOTO: Martin Lehmann)
Den danske pilot, der måtte udløse sit katapultsæde tirsdag eftermiddag var på arbejde igen onsdag morgen (ARKIVFOTO: Martin Lehmann)

Det kræver en person af en helt bestemt støbning at flyve et F-16-fly.

Tirsdag klokken 14.30 måtte en danske jagerpilot sande, at hans landingsstel var i stykker, og derfor måtte han efter en times kamp udløse sit katapultsæde og lade sig slynge ud af flyet med 450 kilometer i timen, mens F-16-flyet styrtede ned i Nordsøen.

På job igen
Men til trods for en mørbanket krop og lidt af en forskrækkelse mødte jagerpiloten trofast op på job onsdag morgen mindre en 24 timer efter dramaet i luften.

Se også: Vragdele fra F-16 fly bjærget: Pilotens redningsflåde fundet

- Han er ved godt mod. I går var han lidt småøm i kroppen, men det er jo klart, når man bliver skudt ud med de her 400 til 500 kilometer i timen, og så bagefter får det her åbningschok, når faldskærmen folder sig ud, fortæller oberst Anders Rex, chef for Fighter Wing Skrydstrup, til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Han kunne også godt mærke, at han havde brugt hjernen. Så han var godt træt, da han tog hjem omkring klokken 17, siger Anders Rex.   

Se også: Hans Engell om F-16-styrt: Tænk, hvis det skete i et IS-område

Takkede med sprut
Obersten forklarer, at jagerpiloten har brugt onsdagen på at briefe og været rundt på flyvestationen for at takke dem, der var med til at hjælpe i går.

- Og så er der den helt bestemte tradition, at man tager hen til dem, der arbejder med katapultsæderne og faldskærmene og giver en flaske alkohol som tak for, at de har gjort deres arbejde ordentligt, siger Anders Rex.

- Siger traditionen også hvilken form for alkohol, man skal give?

- Haha, nu sker det jo ikke heldigvis ikke så tit, så jeg tror ikke, at der en fast tradition for en bestemt type alkohol. Jeg tror dog nok, at han gav en flaske snaps i dag, siger Anders Rex fra Fighter Wing Skrydstrup.

- Skal han ud at flyve i morgen? 

- Jeg ved ikke, om han er på programmet, men det skulle ikke undre mig. Han er en af de hårde drenge, siger chefen for Fighter Wing Skrydstrup.

Se også: Derfor styrtede dansk F-16-fly ned

Ingen fly på vingerne
Onsdag har F-16-flyene ikke været på vingerne. Man har i stedet brugt dagen til at briefe folk på flyvestationen og tjekke F-16-flyene grundigt igennem.

Man har dog haft to fly klar i beredskab, hvis der skulle have været brug for det.

I morgen er F-16-flyene dog atter på vingerne.

40 kommentarer
Vis kommentarer