Slyngveninder i skolen: Nu bliver de mand og kone

Britisk mand og kone startede ud som bedste veninder, da de var børn

To tidligere veninder siger ja til hinanden, når de om en lille måned kan kalde sig mand og kone. Foto: Polfoto
To tidligere veninder siger ja til hinanden, når de om en lille måned kan kalde sig mand og kone. Foto: Polfoto

Et engelsk par fra Bristol kan uden tøven kalde sig for sjælevenner. De to startede nemlig ud som hinandens slyngveninder, da de mødtes som teenage piger gennem fælles venner.

Den gang var de dog 'bare' veninderne Sian Horton og Toni Harper, men i dag knap 10 år efter hedder Sian i stedet Sean og har skiftet køn fra kvinde til mand. De to skal giftes om en lille måned, og en lille ny er da også på vej.

- Jeg kan ikke vente til, at jeg bliver kaldt far, forklarer Sean til den engelske avis Bristol post, der bringer historien om parret.

De to mødte hinanden, da Toni var 12, og Sean var 15 og blev hurtigt bedste veninder, men Sean følte sig aldrig helt som de andre piger. Derfor betroede hun sig til Toni, som i første omgang modtog nyheden med ro i sindet.

- Det var svært, men jeg vidste, hvad han gik igennem inden i, forklarer Toni Harper til avisen.

Kom tilbage som mand
Pigerne mistede dog derefter langsomt forbindelsen, men da de stødte ind i hinanden to år efter slog det pludselig gnister.

Sean havde i mellemtiden gennemgået en række operationer samt hormonbehandlinger, som havde ændret hans udseende betydeligt.

Toni, der selv betegner sig som heteroseksuel, blev chokeret over slyngvenindens nye udseende.

- Hun havde pludselig skæg, og stemmen var blevet meget dyb. Jeg kunne ikke tro, at det var den samme person, forklarer hun.

- I starten var det underligt, men vi begyndte at se mere og mere til hinanden, indtil vi til sidst blev kærester.

De to skal fejre deres 120.000 kroners bryllup om en lille måned og glæder sig til at starte deres liv som mand og kone.

Seans kønsskifteoperation blev i øvrigt finansieret af det britiske sundhedsvæsen (NHS), som i 1999 ved lov forpligtede sig til at hjælpe folk i lignende situationer.

1 af 2 Sian Harper før hun blev til Sean. Som teenager begyndte Sean den første hormonbehandling på sin vej mod kønsskiftet. Foto: Polfoto
2 af 2 To tidligere veninder siger ja til hinanden, når de om en lille måned kan kalde sig mand og kone. Foto: Polfoto
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere