Små beløb fra SKAT i raslebøssen

Indsamling af returskat-sjatter til flygtninge - sidste år kom der 377.000 kroner ind

Kan du undvære tre kroner? Se her, hvordan du giver dine skatteskillinger videre i en god sags tjeneste. (Video: Jonas Klitgaard Hansen)

Dagens store pengevandring af 17,8 milliarder kroner overskydende skat fra SKAT til skatteyderne bør dryppe lidt på flygtningene.

Det mener den 30-årige københavner, Jonas Klitgaard Hansen, som for andet år i træk opfordrer danskerne til at donere en smule af deres refunderede skattekroner til Dansk Flygtningehjælp.

- Sidste år lavede SKAT en regnefejl, som betød, at  mange tusinde skatteydere havde fået et for lavt fradrag. Det var under 100 kroner pr. skatteyder, og de penge foreslog jeg, at man sendte til flygtningehjælpen, fortæller Jonas Klitgaard Hansen.

Genbrug af god idé
- Det er fuldstændig den samme gode idé, jeg synes man skal genbruge i år, siger han.

Opfordringen gik sidste år viralt på nettet, og i løbet af få døgn var en pæn sjat overskydende skat røget i raslebøssen via indsamlingssiden her på Del din SKAT.

Da indsamlingen var slut stod der 377.000 kroner på kontoen.

Se også: Skattepenge bliver sendt videre til flygtninge

Se også: Skattepenge bliver sendt videre til flygtninge Se også: Fik du også småpenge fra SKAT? Jonas har en god ide til flygtninge

- Jeg håber selvfølgelig, at mange danskere også i år vil donere en smule af deres tilbagebetalte skat til flygtningesagen. Det behøver ikke være kæmpe beløb, for som bekendt er det de mange små bække, der bliver til en stor å, siger Jonas Klitgaard.

Han er filmtekniker-elev og opræder selv på den lille hjemmelavede video over denne artikel.

I skrivende stund (tirsdag klokken 16.13) er der indsamlet lidt over 7100 kroner.

1 af 2 SKATs store tilbagebetalingsmanøvre i dag bør dryppe på flygtningehjælpen, mener Jonas Klitgaard Hansen
2 af 2 
178 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere