Smagløst at bruge bogbrænding som gimmick

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Jeg ved ikke, hvad der er den bedste metode, når man skal have et barn til at sove. Men jeg håber for alle børn, at de voksne værner om vores frie samfund, så de også får glæde af det. Foto: Shutterstock
Jeg ved ikke, hvad der er den bedste metode, når man skal have et barn til at sove. Men jeg håber for alle børn, at de voksne værner om vores frie samfund, så de også får glæde af det. Foto: Shutterstock

Da jeg forleden aften havde set to nyhedsindslag om nogle danskere, som forsøger at bortskaffe alle eksemplarer af en bestemt bog, var jeg godt, gammeldags forarget.

Tænk engang, at voksne og veluddannede mennesker i ramme alvor mener, at det er op til dem, hvad andre må have adgang til at læse.

Jeg er med på, at det handler om at skaffe opmærksomhed om sagen, når medlemmerne af Facebook-gruppen 'Farvel til Godnat og sov godt-bogen’ opstøver eksemplarer af en bog, de ikke kan lide, hvorefter de smider dem ud.

De ved godt, at de ikke kan slette indholdet, som de anser for skadeligt, helt og aldeles fra jordens overflade. Dummere er de ikke.

Jeg kan også forstå på det hele, at når aktivisterne har opfordret til afbrænding af bøgerne, så skal det ikke tages bogstaveligt. Det har været en måde, hvorpå de kunne komme frem i debatten.

Men det er sådan set ligegyldigt. Det handler om princippet.

Når de fører kampagne på denne måde, siger de i princippet til alle os andre, at de vil skide på, at vi bor i et land med ytringsfrihed og fri debat. For de ved bedre.  Og her ligger så det næste lag i min forargelse, for der blev ikke gået ordentligt til aktivisterne i de to indslag, jeg så i TV Avisen og TV2 Nyhederne tirsdag aften.

’Hvorfor skal du bestemme, hvad andre mennesker skal læse', havde f.eks. været et relevant spørgsmål at stille på public service-kanalerne.

Journalisterne kunne også have spurgt, om det ikke er pænt smagløst og i hvert fald historieløst at bringe fænomenet bogbrænding på bane i den her sammenhæng.

Bogen anviser en metode, ’Cry it out’, til at få sit barn til at falde i søvn. Den går ud på at lade barnet ligge op til 22 minutter og græde, uden at forældrene går ind til det, tager det op eller trøster det.

Meningerne er åbenbart delte blandt sundhedsplejersker, og forlaget Gyldendal vil få bogen vurderet af eksperter på ny.

En af kritikerne henviser i et debatindlæg i Politiken til anden forskning, som viser, at babyerne bliver stressede af at ligge og græde alene.

Hun understreger, at missionen er at oplyse og sørge for, at budskabet om, at metoden er skadelig, kommer bredt ud.

Det er der ikke noget galt med overhovedet. Tværtimod. Det er jo det, der er så fint ved den offentlige debat. Meninger brydes, og man har mulighed for at gøre hinanden klogere og bibringe hinanden viden. Især hvis man respekterer hinanden og tror på, at ens medmennesker kan tænke selv.

Man kan f.eks. godt læse en bog og lade være med at rette sig efter, hvad der står i den.

Der findes mørke steder i verden, hvor borgerne ikke har den mulighed. Og der findes forfærdelige tilfælde af bogbrændinger, hvis man kigger tilbage i historien.

Det er et perspektiv, som ingen tilsyneladende så historien om denne bog i.

Var redaktørerne faldet i søvn?

54 kommentarer
Vis kommentarer