Smart burger-trick hitter på nettet

Med tricket kan det være slut med at bruge begge hænder til at styre sin tømmermænds-mad

Video: Signe Skov

Hvad gør man, hvis man vil tjekke sociale medier, men samtidig vil mæske sig i fastfood? Man kunne eksempelvis benytte sig af et trick, McDonald's har fundet på.

Ved at placere sin burger-æske om sugerøret på sodavanden, kan man nemlig balancere burger og pommes frites i hver halvdel af æsken.

Og hvad er det smarte så ved det? Jo, på den måde kan du nemlig holde alle herlighederne i én hånd. Pludselig er en skov af muligheder åbnet.

I videoen i toppen af artiklen kan du se, hvordan det kan lade sig gøre
Det er McDonald's selv, der har delt den smarte holde-metode. På fastfoodkædens australske Instagram-konto har de lagt følgende vejledning op:

Opslaget har fået over 6.300 likes på Instagram og har kastet hundredvis af kommentarer af sig. Også flere medier har delt tricket, herunder amerikanske Fox News.

Reaktionerne er mange blandt brugerne - både i den positive og negative afdeling.

'Hvem gør IKKE dette', er der blandt andet en bruger der skriver.

Det er dog ikke alle, der har reageret lige positivt på guiden.

'Min burger faldt ned. Lad være med at gøre det, hvis du ikke vil købe en ny', skriver en anden bruger.

'Tænk, at være så doven', er der endnu en, der skriver.

Siden har sågar lagt endnu et smart trick op på - denne gang kun omhandlende deres pommes frites.

Til det trick skal man kun bruge æsken til dem. Æsken har en længere side, man kan folde ned, og som man kan hælde sin dyppelse ned på. Også smart!

1 af 2 Foto: Signe Skov
2 af 2 Foto: Keith Srakocic/AP
239 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere