Der findes danskere, der i håbet om at blive smittet gerne overtager naboens brugte vatpinde. Man kan kalde det en omvendt coronatest.
Ekstra Bladet mødte i weekenden op for at overvære en smitte-seance, hvor den 49-årige Stine Pløk atter en gang bankede på hos sin lidt yngre coronaramte underbo.
Metoden lyder sådan: Underboen triller et par vatpinde rundt i svælg og næsebor, hvorefter Stine Pløk får overleveret remedierne og gør det samme. Op i næsen og langt ned i halsen. Lige dér på dørtrinnet med mange tak for lån og håb om jackpot.
I en hel uge har Stine Pløk været travlt beskæftiget med at finde frisk-smittede venner og bekendte i håbet om også at få corona. Tre forskellige smittekilder er det blevet til, inklusive et par dørtrins-besøg hos underboen.
Hellere fri med end spærret inde uden
Selv beskriver Stine Pløk det som følelsen af at lede efter den rigtige sæddonor med rettidig omhu. For den 49-årige socialrådgiver-studerende skal til Afrika om syv uger. Og har desuden brug for et coronapas, så hun slipper for 'det evige testeri og karantæne', som hun formulerer det.
Den nye omikron-variant er oplagt, fordi man kan være så heldig slet ikke at mærke noget til den.
- Jeg håber ikke, at jeg er immun over for den, når jeg nu ikke kunne få delta. Jeg har forsøgt alt for at få corona. Ud over at låne vatpinde fra smittede har jeg også delt seng med min 18-årige datter, da hun var coronaramt sidste år. Det lader desværre ikke til, at sygdommen bider på mig, spekulerer hun og placerer en nyindkøbt hjemmetest på stuebordet.
Svækker forsvaret med smøger og rødvin
- Hvad med hensynet til andre? Hvis du bliver smittet, kan du jo selv smitte andre?
- Jeg har haft et utal af dage i isolation. Også når jeg har troet mig smittet. Nu er jeg blevet mere laissez faire præcis som alle andre. Jeg tror, vi føler os pisket rundt i manegen og efterhånden er temmelig trætte. Jeg vil hellere leve som en fri fugl med corona end som spærret inde uden corona.
Stine Pløk vil ikke fotograferes til artiklen, og hun stiller også kun op med et selvvalgt alias. Anonymitet er et nødvendigt onde.
- Hvis man ikke lige er på et korstog eller er 'frihedskæmper', men bare kerer om sit eget helbred og retten til at bestemme over sin egen krop, så gælder det om at gå under radaren. Jeg har også et deltidsjob, og det kan godt være, at de får ondt i mavsen, hvis det går op for dem, at jeg aktivt forsøger at få virussen, påpeger hun.
Og oplyser, at en del af indsatsen undertiden har været 'at svække immunforsvaret med smøger og rødvin'. Dog uden at baktusserne har bidt på hende. Modsat folks kommentarer.
Coronas Vidner
Tonen i tidens corona-debat er en faktor, der gør, at Stine Pløk og andre smittelystne holder lav profil over for dem, hun kalder Coronas Vidner.
- Det kan være voldsomt at blive udpeget som den, der skiller sig ud. Den, der er aparte. Det er underligt, for jeg har jo netop ikke valgt at være anderledes. Jeg er den samme, som jeg hele tiden har været, siger hun, mens hun åbner sit corona-testkit.
En podepind ryger op i næsen. Vi venter over en kop kaffe. Stines Pløk lyser pludselig op som de røde streger på hurtigtesten.
- Yes, fedt, fedt, fedt, se, udbryder hun lettet og viser mig storsmilende resultatet. Hun er positiv.
- Stort tillykke!
- Ej, hvor har jeg bare ventet på den lille streg der. Nu er alt det test-cirkus slut for mig. Nu kan jeg komme til Afrika. Er det ikk' smukt?
Stine Pløks rigtige navn er redaktionen bekendt. En pcr-test har bekræftet, at hun nu er officielt smittet med corona.