Smitte efter fest i Ishøj: Nu advarer de i moskeen

Ishøjs socialdemokratiske borgmester mener, at en fest i det pakistanske miljø har fået smitten til at eksplodere i kommunen

Her er regeringens nye corona-restriktioner. Video/fotos: Philip Davali, Tariq Mikkel Khan, Kenneth Meyer/Ritzau Scanpix, Claus Fisker, Jens Dresling. Redigering: Mikkel Cramon

De danske coronatal stiger markant i disse uger, men kigger man ned i de tallene kan man se, at smitten stiger kraftigt i klynger rundt omkring i landet.

Et af de steder smitten stiger særligt kraftigt er Ishøj Kommune. Her er antallet af nye bekræftede tilfælde de seneste syv dage 55 personer. Det giver kommunen den højeste incidens på 241 per 100.000 indbyggere.

Ifølge Ishøjs socialdemokratiske borgmester, Ole Bjørstorp, skal baggrunden for den store smittestigning i kommunen findes i en fest afholdt i det pakistanske miljø for uger tilbage.

- Vi har fået at vide fra Statens Serum Institut, at det startede sådan og har bredt sig derfra. Først var to-tredjedele pakistanere. Nu er de fleste smittede danskere, og de andre går lidt ned i tal, fordi man har fået fat i bølgen, siger Ole Bjørstorp til Politiken.

Opfordring under fredagsbøn
Ifølge borgmesteren ved han ikke, hvor mange gæster der deltog i festen, men han oplyser, at festen var af en art, der normalt rummer 300-400 mennesker.

For at informere det pakistanske miljø om coronasmitten har kommunen ifølge Politiken lavet en aftale med pakistanske foreninger i området om, at der ved dagens fredagsbøn bliver opfordret til, at man passer på.

I dag har coronasmitten bredt sig til områdets skoler, hvor 10 skoleklasser er sendt hjem.

437 kommentarer
Vis kommentarer