Smitte-eksplosion: - Folk holder ikke fast

Fredensborg Kommune har nu næstflest smittede i Danmark, og fordelingen er helt skæv

Den er corona-gal i Kokkedal.

Derfor er Fredensborg Kommune, hvor byen ligger, nu nummer to i landet målt på smitte.

Foran Netto møder Ekstra Bladet 54-årige Liudmila, som til daglig bor i byen.

Hvad tænker du om det høje smittetryk?

- Jeg tænker, at årsagen kunne være, at folk ikke holder fast i anbefalingerne.

Bekymrer det dig på daglig basis?

- Absolut. Det påvirker mig psykisk, og jeg føler mig ikke tryg. Det er et fælleskab, og vi handler jo alle i de samme butikker, så det er også et fælles ansvar.

Hvad føler du, der skal gøres, for at smitten falder igen?

- Myndighederne skal komme med stærke anbefalinger, og hvis det ikke virker, skal de opsøge de pågældende familier ansigt til ansigt. Det er ikke i orden.

54-årige Liudmila er en af de borgere der udtrykker bekymring over det stigende smittetal i kommunen. Foto: Philip Davali
54-årige Liudmila er en af de borgere der udtrykker bekymring over det stigende smittetal i kommunen. Foto: Philip Davali

Smittefordelingen i Fredensborg Kommune:

Smittefordelingen i kommunen:

Nivå: 20%

Kokkedal: 65%

Humlebæk 10%

Fredensborg 5%

Aldersfordelingen:

0-18 år: 34%

19-39 år: 27%

40-60 år : 31 %

60+ : 8 %

Kilde: Fredensborg Kommune

Ligeledes mødte Ekstra Bladet 53-årige Laila Jørgensen der på samme vis udtrykker bekymring over situationen.

Nu er smittetrykket jo steget her i kommunen. Hvad tænker du om det?

- Det er selvfølgelig meget bekymrende, men det vigtigste er, at vi passer på og passer på hinanden, siger Laila, der til dagligt er leder i en dagsinstitution.

Er det noget, du går og tænker over til daglig?

- Selvfølgelig gør jeg det. Jeg er i det hver evig eneste dag og tager imod børn og forældre hver eneste dag, så jeg gør alt for at beskytte mig selv og de medarbejdere, jeg har.

53-årige Laila er til dagligt leder i en institution i Kokkedal. Foto: Philip Davali
53-årige Laila er til dagligt leder i en institution i Kokkedal. Foto: Philip Davali

Når smitten rammer er det altafgørende at myndighederne kommer ud og stemmer dørklokker.

Det siger professor og virolog ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen til TV2 Lorry, efter smitten er steget i Kokkedal.

- Man må rundt og banke på døre og opfordre til, at beboerne lader sig teste. Det er en meget god måde at henvende sig høfligt til folk på, hvor det samtidig er svært at sige nej, siger han.

- Man har de samme problemer dér, som man ser i Vollsmose og Ishøj - det er større familier, der bor i ikke så store lejligheder, og folk, der også i høj grad er udfordret af, at de er nødt til fysisk at møde på arbejde, siger han til tv-stationen.

 

I kølvandet på den skæve smittefordeling har Styrelsen for Patientsikkerhed lørdag skrevet i en pressemeddelelse, at de i løbet af weekenden vil sende et hold på gaden i Kokkedal for at stemme dørklokker med det formål at få flere til at lade sig teste.

Corona-hotspots

  1. Ishøj Incidens 245: 56 smittede de seneste syv dage
  2. Fredensborg 201,2: 82 
  3. Høje-Taastrup 160: 81 
  4. Kolding 153,8: 143 
  5. Glostrup 147,3: 34 
  6. Vejle 147,1: 170 
  7. Herlev 145,1: 42 
  8. Egedal 136,5: 59 
  9. Brøndby 134,5: 47 
  10. Hvidovre 129,3: 69 

Kilde: SSI, 6. marts 2021

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær