Smitteopsporing forsinkes af manglende telefonnumre

Vicedirektør opfordrer til, at man oplyser sit telefonnummer ved PCR-test, så smitteopsporing ikke forsinkes

Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer til, at man oplyser sit telefonnummer ved PCR-test, så opsporingen ikke forsinkes. (Arkivfoto) Foto: Jens Thaysen/Ritzau Scanpix
Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer til, at man oplyser sit telefonnummer ved PCR-test, så opsporingen ikke forsinkes. (Arkivfoto) Foto: Jens Thaysen/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Rigtig mange af de coronasmittede, der er blevet PCR-testet, har ikke oplyst deres telefonnummer.

Og det forsinker smitteopsporingen, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed skal bruge unødig tid på at finde telefonnumre og i sidste ende bede politiet om hjælp til at finde dem.

Sådan lyder det onsdag i en pressemeddelelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen oplever også, at mange ikke tager telefonen, når smitteopsporingen ringer, eller ikke vender tilbage på den sms, som styrelsen sender efter et ubesvaret opkald.

- Hastighed betyder meget, når det handler om at bryde smittekæder. Vi vil rigtig gerne tale med de smittede så hurtigt som muligt.

- Derfor vil vi kraftigt opfordre folk til at oplyse deres telefonnummer, når de skal testes, så vi kan ringe til dem, siger vicedirektør Birgitte Drewes i pressemeddelelsen.

Styrelsen oplyser, at smitteopsporingen altid ringer fra telefon 3232 0511.

- Man kan derfor trygt tage telefonen eller ringe tilbage, hvis man får et opkald eller en sms fra 3232 0511. Vi beder derfor alle om at tage telefonen eller ringe tilbage til os, lyder det fra Birgitte Drewes.

Data for smitteopsporingen viser, at det i gennemsnit går 8,2 timer før, at første opsporingsopkald foretages til smittede, når de har oplyst et telefonnummer.

Det tager derimod 24,2 timer, når der ikke er oplyst et nummer. Tallene gælder kun for opkald, hvor det har været muligt at opnå kontakt.

Smittetallet for corona har været stigende de seneste uger. Tirsdag blev det oplyst, at kontakttallet var på 1,1. Det svarer til, at 10 smittede i gennemsnit giver smitten videre til 11 andre. Med andre ord vil smitten tiltage.

Tirsdag var der registreret 3899 nye smittetilfælde, hvilket er det højeste antal daglige tilfælde siden 18. december sidste år.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time