Antallet af bekræftede coronatilfælde er faldet i Vollsmose.
Det skriver TV 2 Fyn.
De sidste 24 timer er fem personer konstateret smittet med coronavirus i Vollsmose. Det betyder, at incidenstallet er 798,4 tirsdag, mens det var 951,5 mandag.
Den seneste uge er der registreret 73 smittede med corona i Odense-bydelen.
Vollsmoses incidenstal er dog stadig meget højt i forhold til resten af Odense Kommune. Tirsdag er incidenstallet for kommunen 98,6.