Smykkeloven har fået debut: 79.600 kroner er beslaglagt

Smykkeloven er for første gang anvendt til at beslaglægge kontanter hos fem udlændinge, oplyser Rigspolitiet

Inger Støjberg har mødt heftig kritik for loven, som nu har fået sin debut. Blandt andet her, hvor værten spørger: "Vil du tage min vielsring fra mig!?"

Københavns Politi har beslaglagt cirka 79.600 kroner hos fem udlændinge, der tirsdag aften forsøgte at rejse ind i Danmark med falske rejsedokumenter.

Det skete i Københavns Lufthavn. Værdierne blev beslaglagt efter lov 102, der er bedre kendt som "smykkeloven". Det oplyser Rigspolitiet.

Det er ifølge Rigspolitiets oplysninger første gang, at den omstridte lov er blevet anvendt.

'Politiet har beslaglagt værdier efter lov nr. 102 af 3. februar 2016. Det skete tirsdag aften i Københavns Lufthavn, hvor Københavns Politi pågreb to mænd og tre kvinder, som forsøgte at rejse ind i Danmark på falske rejsedokumenter. De blev sigtet for dokumentfalsk, anholdt og visiteret, hvorunder de blev fundet i besiddelse af dollars og euro svarende til i alt ca. 129.600 kroner. Der er tale om iranske statsborgere i alderen 26 til 35', skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Se også: Danmarks gode omdømme i udlandet er intakt

Ansøgning behandles
De søgte alle asyl og har herefter fået udleveret 10.000 kroner hver, mens de resterende 79.600 kroner altså er beslaglagt af den danske stat.

- Dansk politi er dagligt opmærksomme på, om de asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold, vi antræffer, har værdier, som kan være med til at finansiere omkostningerne ved deres ophold. Nu har politiet fundet værdier, som kunne beslaglægges til det formål, siger Per Fiig, chef for Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter (NUC) i pressemeddelelsen.

De fem iraneres ansøgning om asyl skal nu behandles af Udlændingestyrelsen.

Støjberg: Helt rimeligt
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der står bag den omstridte lov, mener, at beslaglæggelsen af knap 80.000 kroner fra fem asylansøgere i Københavns Lufthavn viser, at der var brug for loven.

Pengene skal bruges til at finansiere asylansøgernes ophold i Danmark.

- Det er efter min mening helt rimeligt, at man selv skal betale, hvis man kan klare sig selv, når man kommer hertil som asylansøger. Det viser, at der er god grund til, at vi i sin tid indførte loven, siger Inger Støjberg.

Hun påpeger dog, at loven ikke forhindrer, at asylansøgere har store beløb stående på udenlandske konti. Det er kun kontanter, værdigenstande og penge i danske banker, myndighederne kan få fat i.

- Jeg vil antage, at der er flere asylansøgere i Danmark, som har midler, men som har dem til at stå på udenlandske bankkonti. Man opretter selvfølgelig ikke en konto i Nordea eller Østjydsk Bank, når man er asylansøger fra for eksempel Irak.

Loven trådte i kraft 3. februar 2016, og i den forbindelse var regeringen og især udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mål for heftig kritik.

Se bare her, da loven blev vedtaget:

Ingen flygtninge har indtil videre fået beslaglagt værdier af Københavns Politi. (Arkivfoto: Ernst van Norde) Dansk politik - 26. maj. 2016 - kl. 09:00 Stor amerikansk avis: Hvorfor har I ikke taget smykker fra flygtninge?

Inger Støjberg (Foto: Philip Davali) Samfund - 5. apr. 2016 - kl. 04:36 Så mange gange er smykkeloven blevet brugt

Ekstra Bladet følger sagen

353 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere