Annonce:
Annonce:

Smykkesten finansierer Taliban: Danske butikker sælger dem

Taliban har store indtægter på at udvinde og sælge smykkestenen lapis lazuli

Ifølge en lækket Nato-rapport fra 2020 er Talibans årlige indtjening fra minedrift - herunder smykkestenen lapis lazuli - 464 millioner dollar. (Arkivfoto) Foto: Rahmat Gul/Ritzau Scanpix
Ifølge en lækket Nato-rapport fra 2020 er Talibans årlige indtjening fra minedrift - herunder smykkestenen lapis lazuli - 464 millioner dollar. (Arkivfoto) Foto: Rahmat Gul/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Den blå smykkesten lapis lazuli, der er blevet en vigtig indtægtskilde for Taliban-bevægelsen i Afghanistan, bliver solgt i danske butikker. Det skriver Information.

Smykkestenen bliver primært udvundet i Afghanistan.

Information har kortlagt 39 danske webforhandlere, der sælger lapis lazuli i Danmark. Otte forhandlere oplyser om oprindelsesland. Af dem oplyser seks Afghanistan.

En af de største er smykkevirksomheden Ole Lynggaard Copenhagen. Den er kongelig hofleverandør og sælger eksklusive smykker til mere end 275 butikker på verdensplan.

I øjeblikket kan man købe 31 smykker indeholdende lapis lazuli. Det dyreste står til 87.500 kroner.

Søren Lynggaard, medejer og direktør i Ole Lynggaard Copenhagen, erkender problematikken, men er først nu blevet opmærksom på forbindelsen mellem stenen og Taliban.

Annonce:

- Det er vi rigtigt kede af. Vi er ikke interesserede i at finansiere Taliban, så vi skal sikre, at den lapis lazuli, vi bruger fremadrettet, ikke kommer fra Afghanistan.

- Hvis ikke vi kan dokumentere det og samtidig få den kvalitet, vi har behov for, så vil vi ikke sælge lapis mere, siger Søren Lynggaard til Information.

Grossistvirksomheden Stenguiden leverer lapis lazuli til over 70 danske butikker.

Anders Futtrup, der er direktør hos Stenguiden, mener ikke, at ansvaret bør være op til den enkelte forhandler.

- Der burde lovgives om det, og så burde det simpelthen bare forbydes, hvis det støtter Taliban, siger Anders Futtrup til Information.

Der er ingen lovgivning, der forhindrer salg af lapis lazuli i EU. Ny lovgivning om konfliktmineraler trådte i kraft tidligere i år, men det omfatter kun guld, tin, tantal og wolfram (tungsten).

Ifølge et talebanmedlem, der udtaler sig i en lækket Nato-rapport fra 2020, er Talibans årlige indtjening fra minedrift på 464 millioner dollar.

Annonce:

Det placerer ifølge Information minedrift som Talebans største indtægtskilde over narkotika, som tidligere har været anset som bevægelsens primære indtjeningskilde.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Har dansk spiontjeneste ofret sin mand?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: