Snart bliver fem til tre: Det bliver superhårdt, men...

At følge sine børn fra spæd til teenager er den største gave i verden. Men hvad så den dag, man skal sige 'vi ses' og lade dem flyve fra reden?

I hus nummer ni i Askov bor en familie på fem. Med to store døtre er der dog ikke lang tid, til de første fugle flyver fra reden. Foto: Anders Brohus
I hus nummer ni i Askov bor en familie på fem. Med to store døtre er der dog ikke lang tid, til de første fugle flyver fra reden. Foto: Anders Brohus

I nummer ni i Askov bor Dichte på 11, Bjørk på 19, Sofie på 20, og Gunvor og Klaus på 46.

En familie på fem med fart på job og skole, mange venner og veninder ind og ud af huset, individuelle fritidsinteresser og fælles hund, som hedder Nicko. Alt i alt en familie, der ligner rigtig mange andre med masser kærlighed og kontraster.

Men lige om lidt lurer der et skarpt hjørne.

Nummer 9

Du har en historie. Din nabo har en historie. Din buschauffør har en historie.

Alle mennesker har en historie, og dem vil vi gerne fortælle i Ekstra Bladet.

I serien 'Nummer 9' tager vi rundt i Danmark - i de store byer, de mindre byer og de små flækker - og banker på døren hos et tilfældigt menneske, der bor i nummer 9, og beder dem fortælle en vigtig historie fra deres liv.

Bor du selv i nummer 9? Eller kender du et menneske, der bor i nummer 9 - som har en historie, der fortjener at blive fortalt? Skriv til os på nummer9@eb.dk


For når man får sine to piger så tæt på hinanden, som Bjørk og Sofie er, betyder det også, at begge fugle flyver fra reden nogenlunde på samme tid.
Sofie (tv.) og Bjørk (th.) regner med, at de vil flytte fra Askov, når de ved, om de kommer ind på deres studier. Foto: Anders Brohus
Sofie (tv.) og Bjørk (th.) regner med, at de vil flytte fra Askov, når de ved, om de kommer ind på deres studier. Foto: Anders Brohus

Sofie blev student fra Vejen Gymnasium i sommer, og Bjørk går lige nu i 3. g. på samme gymnasium. Begge piger regner med, at det er inden for den nærmeste fremtid, de skal ud og have deres eget sted.

- Det bliver virkelig dejligt ikke at skulle tænke over, om man hører for højt fjernsyn - eller at blive vækket af sin lillesøster klokken syv en søndag morgen, siger Sofie med et smil og en kærlig hentydning til den anden side af bordet, hvor lillesøster Dichte sidder.

I en travl hverdag er aftensmaden hellig i Askov. Her til aften er far Klaus godt nok i København med arbejdet, men det forhindrer ikke pigerne i at hygge. Foto: Anders Brohus
I en travl hverdag er aftensmaden hellig i Askov. Her til aften er far Klaus godt nok i København med arbejdet, men det forhindrer ikke pigerne i at hygge. Foto: Anders Brohus

- Ja, men det bliver også mærkeligt. Lige nu er vi jo vant til, at der altid er nogen omkring os. Det bliver da specielt, at man pludselig bare er sig selv, tilføjer Bjørk.

På samme måde har mor Gunvor det.

Mor Gunvor har tanker om at bruge lidt mere tid historie og kultur, den dag de store piger flytter hjemmefra. Foto: Anders Brohus
Mor Gunvor har tanker om at bruge lidt mere tid historie og kultur, den dag de store piger flytter hjemmefra. Foto: Anders Brohus

- Jeg kommer da til at synes, at det er superhårdt, når de ikke bor her mere. Men på den anden side er det også meget naturligt. Det er ikke, fordi jeg som sådan er ked af, at de skal flytte, bare lidt underlig omkring det. Måske jeg skal ud og realisere min anden ungdom så, griner hun.

Lillesøster Dichte ser heller ikke kun ulemper ved, at de to store piger snart skal flyve fra reden.

- Så får jeg det store værelse. Men det bliver mærkeligt - sådan lidt enebarns-agtigt, og det har jeg aldrig prøvet før.

Mere fokus på at være rigtigt sammen
Når man bor sammen og lever sammen, men har hver sine ting at stå op til om morgenen, er det ikke så tit, der er fokus på at være sådan rigtigt sammen som familie.

Det kender de også her i Askov.

- Den måde vi er sammen og rigtigt hygger, er måske mere to og to, end det er alle fem. Det er faktisk ret sjældent, vi laver noget sammen ud over i ferierne, og når vi besøger vores familie - og så selvfølgelig til 'Badehotellet' om mandagen, siger mor Gunvor.

Så når fem beboere bliver til tre, kan det måske endda styrke fællesskabet i familien. 

- Jeg kunne forestille mig, at vi bliver bedre til at snakke rigtig sammen, fordi de der hverdagsting er sorteret fra. Når man ikke bor sammen længere, er man nok mere fokuseret på hinanden, når man så ses, fortsætter Bjørk, der nok er den af alle tre piger, der lige har mest travlt med venner, veninderne og 3. g.

Selvom der er mange individuelle interesse, er stort set hele familien musikalsk. Foto: Anders Brohus
Selvom der er mange individuelle interesse, er stort set hele familien musikalsk. Foto: Anders Brohus

Storesøster Sofie, som regner med at være den første, der flytter hjemmefra, har også gjort sig tanker om, hvad hun ville tage med fra opvæksten i Askov.

- Det vigtigste er nok, at tingene ikke altid skal være så perfekte. Der må gerne være lidt nullermænd, det gør ingenting. Og så synes jeg, at det er dejligt med sådan et åbent og kærligt hjem som det, vi er vokset op i.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hvem er hvem i Askov?

Alle i en familie har en rolle. Hvem er hvem i familien i Askov?

Lillesøster Dichte er den kreative og den med krudt i rumpen.

Mellemsøster Bjørk er den med et meget stort socialt behov.

Storesøster Sofie er den langsomme og fordybende.

Mor Gunvor er diplomaten. Den, der limer alt sammen.

Far Klaus er den handlekraftige og impulsive.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere