Snart forløses dansk kæmpesucces: Overraskelse venter i mål

Der står en kæmpe skare af venner og familie klar og hepper de to herrer i havn

Mads Vangsø og Lasse Wulff Hansen kan forvente stor jubel, når de endelig kommer i havn.

I syv uger har Mads Vangsø og Lasse Wulff Hansen kæmpet sig gennem Atlanterhavets bølger i en robåd som deltagere i konkurrencen Talisker Whisky Atlantic Challenge.

Onsdag eftermiddag dansk tid forventes det, at makkerparret endelig ror i havn i Antigua.

Her står Ekstra Bladets reporter allerede klar og venter på dem, men han er langt fra den eneste, der står med øjnene på stilke.

Samfund - 28. jan. 2019 - kl. 08:59 Rørt over danskernes præstation: - Nu bliver jeg helt emotionel

Løbsejer Carsten Heron Olsen kunne ikke helt bevare fatningen, da snakken faldt på Mads og Lasses rejse. Foto/redigering: Mikkel Cramon

- Jeg fulgtes herover med Mads' og Lasses koner og børn. Men hvad Mads og Lasse ikke ved, er, at også deres venner og vennernes børn plus Mads' bror og hans datter er taget herover, fortæller Ekstra Bladets udsendte reporter, Mikkel Cramon.

- Så der venter de to herrer nogle mennesker, som de ikke lige havde regnet med at se.

Ud over familie og venner vil der stå en række lokale og folk bag racet klar til at tage imod som velkomstkomité.

Samfund - 29. jan. 2019 - kl. 07:54 Nu kan de se målstregen: Vild modtagelse venter danskere

Deltagerne virker ofte fulde, når de sætter den første fod på land efter i uger at have siddet ned, fortæller løbsejer Carsten Heron Olsen, der lover, at danske Mads Og Lasse har en oplevelse for livet i vente, når de kommer i havn - hør hvad her. Foto/redigering: Mikkel Cramon

Den kan imidlertid ikke måle sig med den folkemængde, der mandag havde taget plads på Nelson's Dockyard i English Harbour, hvor bådene kommer ind.

Her roede de lokale helte, fire Antigua-fødte piger, nemlig i land.

- Det er kæmpestort (løbet, red.), siger Mikkel Cramon og forklarer, at en meget stor del af Antiguas befolkning var mødt op for at heppe 'Team Antiga - The Island Girls' i land.

- Der var fuld knald på, og jeg kunne da heller ikke undgå at blive lidt rørt af det.

Sådan foregår konkurrencen

I alt 28 robåde deltager i konkurrencen 'Talisker Whisky Atlantic Chellenge', som begynder på La Gomera og og slutter ved målstregen godt 5000 kilometer tværs over Atlanten på Antigua i Caribien.

Hvert hold dyster mod andre hold med tilsvarende antal roere. Mads Vangsø og Lasse Wulff Hansen, der stiller op som 'The Wolfpack Gym powered by Garmin' kæmper således mod fire andre 'par' i deres kategori.

De har mere eller mindre hele vejen ligget nummer ét.

Man kan være 1-5 deltagere på et hold.

Du kan løbet igennem se stillingen på linket her.

Du kan se de vilde billeder fra kvindernes ankomst til Antigua i videoen øverst i artiklen.

Danskerne når ifølge de nuværende prognoser målstregen onsdag eftermiddag dansk tid, og Ekstra Bladet dækker selvfølgelig ankomsten.

Du kan også følge de to danskeres sidste krampetrækninger her på sitet og på Instagram.

1 af 2 
2 af 2 
10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere