Sne i vente: Kattegat-effekten slår til

Kulde fra nord og lunt vand i Kattegat kan give store mængder sne den kommende uge

Her er fem hurtige råd til bilen i vinterkulden. (Foto og redigering: Veronica Snerle Holsting)

Når temperaturen i næste uge dykker under nul grader, kan det samtidig være begyndelsen på nogle dage med store mængder sne. Det skyldes, at vinden samtidig slår over i det østlige eller måske nordlige hjørne, og dermed kan den såkaldte Kattegat-effekt slå igennem med sne i lange driver.

I Danmark oplever vi fænomet Kattegat-snebyger, når kold luft fra Sverige og Norge puster ud over Kattegat, som i øjeblikket er tre grader varmt i de øvre vandlag. Polarluften vil bogstaveligt talt opsuge den varmere luft fra havet. Denne cocktail forvandles så til sne, som stort set med det samme kastes ned over nærmeste kyst og 20-30 kilometer ind over land.

Tilsvarende kan finde sted over Østersøen, og så falder sneen over Bornholm og det sydlige Sjælland og Lolland-Falster.

- Kattegat og Østersø snebyger svarer til de snefænomener, der i ny og næ opstår omkring de store søer i Nordamerika, hvor man taler om 'the lake-effect', beretter meterolog Mogens Rønnebæk, der flere gange har beskrevet fænomenet på DMIs vejrside.

- Så sent som 17. november blæste en meget kold luftstrøm fra Canada ned over Lake Erie og det østlige USA og dængede flere store byer til med meterhøj sne.

Klap hesten
Men helt så slemt behøver det ikke at gå i næste uge i Danmark. Ganske vist venter DMI en del sne tirsdag og onsdag, men i følge den seneste prognose fredag middag, skulle vinden dreje over i en øst-sydøstlig retning, der er knap så iskold som tidligere varslet.

- Højtrykket, der skulle have givet polaragtig kulde direkte fra nord, har flyttet sig lidt. Det tyder på, at vejromslaget bliver knapt så koldt. Men jeg forventer stadig relativt kraftige snebyger ved Kattegatkysterne, siger DMIs vagthavende meterolog, Lars Henriksen, til Ekstra Bladet.

- Vejrsituationen er lidt bøvlet lige i øjeblikket. Scenariet er skiftet en smule siden torsdag, men der skal ikke megen ændring til for at Kattegat-faktoren slår til, og så kan snemængderne meget vel blive kraftige.

- Får vi en vinddrejning til nordøst, vil Kattegat kaste meget sne af sig i det østjyske, Djursland og de nordsjællandske kyster samt ikke mindst Trekantsområdet. Det har vi set mange gange, siger Lars Henriksen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere