Snebyger kan drille morgentrafikken

Kraftige byger kan lokalt give sneglatte veje

Vejret har ikke givet de store problemer på vejene i nat og morgentimerne, men DMI advarer om, at enkelte lokale snebyger i morgentimerne kan give sneglatte veje.

- De kan lokalt være så kraftige, at snerydningen kortvarigt ikke kan nå at rydde det væk, så det skal man passe på, men det bliver ikke så store mængder, siger vagthavende meteorolog hos DMI Frank Nielsen til Ekstra Bladet tidligt torsdag morgen.

Hos Vejdirektoratet melder vagthavende Dan Jensen, at der er blevet saltet på de større veje i det meste af landet.

- Vi har saltet på E45 mellem Randers og Haderslev, på Thy og Mors, på E20 mellem Fredericia og Nyborg samt mellem Holbæk og hovedstadsområdet. Der har ikke været problemer i nat, men vi opfordrer til, at bilisterne kører efter forholdene, siger Dan Jensen.

Torsdagens vejr ser heller ikke ud til at give de store udfordringer på vejene.

- Det ser ud til at blive en fin vinterdag med pænt vejr. Nogen sol og sne i landskabet, siger meteorolog Frank Nielsen.

Temperaturerne kommer til at ligge mellem et par graders frost og frysepunktet, og vinden bliver let til jævn.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere