Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Snedig new yorker udnytter snestormen: Bygger iglo og lejer den ud

En opfindsom borger besluttede sig for at få mest muligt ud af en af de værste snestorme, der har ramt New York

Patrick M. Horton ville have mest muligt ud af den voldsomme snestorm, og oprettede denne annonce på AirBNB. (Foto: Privat)
Patrick M. Horton ville have mest muligt ud af den voldsomme snestorm, og oprettede denne annonce på AirBNB. (Foto: Privat)

Mens snestormen, der i medierne er blevet døbt ’Jonas’ og lammede det meste af New York og andre dele af den amerikanske østkyst, dukkede en højst usædvanlig annonce op på udlejningstjenesten AirBNB.

Annoncen var oprettet af Brooklyn-beboeren Patrick M. Horton, som udnyttede de mange centimeter sne til at bygge en iglo og lægge den ud til udlejning via BNB.

’Lille hyggelig vinter-iglo for to’ lød beskrivelsen af det alternative lejemål, som Patrick M. Horton udbød for 200 amerikanske dollars per nat.

Men selvom Patrick M. Horton formentlig har haft et glimt i øjet, da han oprettede den alternative iglo-annonce, blev humoren ikke værdsat af udlejningstjenesten, som efter kort tid fjernede annoncen med den begrundelse, at den ikke levede op til deres standarder.

Helt humorforladt var AirBNB dog ikke, for de huskede at give den kreative 28-årige ros for den ’meget velkonstruerede’ iglo. Han fik desuden en rabatkupon forærende til en nat i en godkendt AirBNB-lejlighed.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen