Dele af Danmark har fået masser af sne på det seneste, men det er nu på vej til at smelte.
Snevejret trækker nu østpå mod Skåne og Bornholm. Det oplyser DMI's vagtchef til Ekstra Bladet.
- Det er kun Sjælland, primært den centrale og nordlige del, som får sne i dag, siger han.
Sneen bliver afløst af mildere vinde.
Der kan dog i del af Sjælland falde op til seks centimeter sne, men det er ikke koldt nok til at blive liggende med en temperatur, der svinger mellem frysepunktet og op til fem grader. Sønderjyderne har det varmest.
Det sner i Københavnsområdet i dag, men her er det også for varmt til, at sneen kan blive liggende, siger meterologen.
- Er der noget, man skal være opmærksom på, hvis man skal hjem fra arbejde i bil?
- Selvfølgelig at der kan være en del sjap på vejen i den nordøstlige del af landet og Sjælland. I aften klarer det op vestfra og det bliver nattefrost, så der kommer glatte veje, så der skal man passe lidt på, siger vagtchefen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.