Snemand i april - vejret de kommende dage

Lørdagen bød på kulde, hagl og sne - og det vil fortsætte de kommende dage

Ditte Holm Liebergs datter og søn lavede små snemænd i går. (Privatfoto)
Ditte Holm Liebergs datter og søn lavede små snemænd i går. (Privatfoto)

Sol, sne, hagl og skypumper. Vejret har været temmelig skizofrent i dag, og sådan bliver det også de kommende to-tre dage, hvor danskerne kan vente mere af det samme med dagtemperaturer på syv-ti grader.

Det oplyser vagthavende hos DMI.

- Det bliver lidt af det samme faktisk med den her meget kolde luft, der ligger hen over landet, som giver byger. Der sker ikke de store ændringer.

- I nat var vi nede på omkring en grads frost, og vi kan godt komme ned på to-tre graders frost i nat nogle steder, siger Steen Rasmussen.

Her kan du høre om vejret i bededagene

Ditte Holm Lieberg fra Skive sendte i dag sin lille datter Mynthe ud på kælketur, da der kom både hagl og sne.

– Der kom virkelig meget. Det nød hun i fulde drag. Og bag efter kom min anden søn Vitus også ud, og de har også lavet to små snemænd. Så det var da så hyggeligt, lyder det fra den glade mor.

Alt efter, hvor man bor i landet kunne man opleve vilde vejrskift lørdag. Men det er ikke helt usædvanligt for april, lyder det fra den vagthavende meteorolog hos DMI.

– Det har været rigtig aprilvejr i dag, kan man sige. Sol mange steder, men på grund af solopvarmning blev der dannet mange bygeskyer, og det har især været Midtjylland, Østjylland, Fyn og Sjælland, siger Steen Rasmussen.

Ude ved Vestkysten har der stort set ikke været nogle byger, heller ikke i Nordjylland og Bornholm er også sluppet. Men alle andre steder har der været lokale byger.

Alan Kramer og familien har sendt dette billede til Ekstra Bladet. 'Ingen snevejr her i Hornbæk, vi kunne nyde morgenmaden ude', skriver han.
Alan Kramer og familien har sendt dette billede til Ekstra Bladet. 'Ingen snevejr her i Hornbæk, vi kunne nyde morgenmaden ude', skriver han.
 

Tordenvejr

– Der har både været torden i og hagl og slud og tøsne, siger Steen Rasmussen.

– April er jo en omskiftelig måned. Det er meget normalt vi i en periode får koldt vejr i april. Men helt normalt er det ikke. Normalt ligger temperaturerne lidt højere. Men det er ganske normalt vi får en periode i løbet af april med lidt omskifteligt vejr.

Den meget kolde bygeluft kan også skabe tordenvejr, så det er heller ikke helt usædvanligt.

– Det er også normalt, når vi ser så kold luft, at der også kommer torden i det. Når luften ovenover er meget kold, og bunden er relativt varm, selv om det kun er ti grader, så stiger luften meget hurtigt til vejrs og så kan bygerne nå højt op, siger Steen Rasmussen.

I Næstved og ved Anholt skulle der også have været skypumper i forbindelse med bygerne i går.

1 af 2 Ditte Holm Liebergs lille datter Mynthe på kælketur i april. (Privatfoto)
2 af 2 Ditte Holm Liebergs datter og søn lavede små snemænd i går. (Privatfoto)
20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere