Sniger sig ind på bjørnemor med unger: Dræbt én for én

Videoen af far og søn, Andrew og Owen Renner, der skød en bjørn og dens unger i april sidste år, er blevet offentliggjort, efter de er blevet dømt. ADVARSEL: Voldsomme optagelser           

Advarsel: Voldsomme optagelser. Video: US Human Society

De voldsomme optagelser af en far og en søn, der er blevet dømt for ulovligt at skyde og dræbe en bjørn og dens bjørneunger, mens de lå i hi, er blevet offentliggjort.

Videoen, der tilfædligt er blevet optaget af et kamera sat op som en del af et research-projekt, har ellers været tilbageholdt, indtil sagen om 18-årige Owen Renner og 41-årige Andrew Renner var afsluttet.

'De vil aldrig kunne linke det tilbage til os', kan man høre sønnen sige i videoen, som blev frigivet onsdag. Det skriver blandt andre ktuu.

Se også: Dommer straffer krybskytte: Dømt til at se Disney-klassiker en gang om måneden

'Dig og mig, vi fucker ikke omkring, vi tager derhen, hvor vi gerne vil dræbe', siger sønnen videre i optagelserne, hvor han går rundt uden trøje på overkroppen.

Selve bjørnene kan ikke ses under drabene, men lyden af skud og skrigende bjørneunger er ikke til at tage fejl af. Efterfølgende ses de to mænd sortere kødet og skindet i poser, efter de har poseret med hunbjørnens kløer.

Ulovligt at dræbe bjørneunger
Ifølge politiet afleverede Andrew og Owen Renner skindet hos Alaska Department of Fish & Game, hvor de løj om, hvor de havde bjørnen fra, og hvorvidt den havde unger.

112 - 19. okt. 2018 - kl. 21:22 Jægere dræber han-elefant: Så går flokken amok

Videoen viser desuden øjeblikket to dage senere, hvor de to vender tilbage til stedet for at samle deres patronhylstre op og for at hente bjørneungernes lig.

I Alaska er det ulovligt at dræbe bjørneunger, ligesom det ikke er tilladt at dræbe en hunbjørn, hvis den har unger.

Se også: Bruger voldsom skræmme-teknik: Brænder elefanter af

I august 2018 blev Andrew og Owen Renner sigtet for krybskytteri. De erklærede sig begge skyldige, og Andrew Renner blev i januar idømt fem måneders fængsel, hvoraf to måneder var betinget. Han fik desuden en bøde på 20.000 dollars og fik konfiskeret sin båd, sin trailer, sin pickup-truck, to rifler, to pistoler, to iPhones og to par ski. Hans jagttilladelse er blevet inddraget i ti år. Det skriver New York Times.

Se også: Fem løver brutalt dræbt: Krybskytterne gik amok

18-årige Owen Renner fik en betinget fængselsdom, samfundstjeneste og blev påbudt at tage et sikkerhedskursus for jægere. Hans jagttiladelse blev inddraget i to år.

Både far og søn skal desuden betale 1800 dollars i erstatning til staten.

240 kommentarer
Vis kommentarer