Snoop Dogg taget med 2,9 millioner i Louis Vuitton-kuffert

Italienske toldmyndigheder har beslaglagt halvdelen af 422.000 dollar, som rapperen hævder stammer fra koncerthonorarer på sin europæiske turné

Nogle af de beslaglagte kontanter kan sagtens stamme fra Snoop Dogg's koncert i Tivoli for en uge siden. (Foto: Mogens Flindt)
Nogle af de beslaglagte kontanter kan sagtens stamme fra Snoop Dogg's koncert i Tivoli for en uge siden. (Foto: Mogens Flindt)

Hans tekster handler om bling-bling, store armbevægelser, fjolletobak og masser af penge.

Noget tyder på, at alt andet i den 43-årige rapper Snoop Doggs liv handler om det samme.

I hvert fald har han flere gange på sin månedlange turné rundt i Europa fået skabt opmærksomhed omkring sig selv.

Senest lørdag, hvor han skulle om bord på sin private jet i lufthavnen i Calabria i det sydlige Italien, efter han netop havde optrådt.

Her opdagede toldmyndighederne en Louis Vuitton-kuffert, som var proppet med kontanter. I alt konstaterede politiet, at kufferten indeholdt 422.000 dollar eller det, der svarer til knap 2,9 millioner kroner.

Så mange kontanter er det slet ikke tilladt at rejse ud af et EU-land med, uden at man først gør opmærksom på det i tolden. Alt over 75.000 kroner skal anmeldes.

Næsten 33.000 var på plads på i og omkring plænen i Tivoli, da Snoop Dogg besøgte Danmark 24. juli på sin europæiske turné. (Foto: Mogens Flindt)
Næsten 33.000 var på plads på i og omkring plænen i Tivoli, da Snoop Dogg besøgte Danmark 24. juli på sin europæiske turné. (Foto: Mogens Flindt)
 

Troede det var lovligt

Det valgte Snoop Dogg ikke at gøre ifølge sin advokat.

- Vi var af den opfattelse, at det var lovligt. Pengene stammer fra koncerter, han har givet rundt i Europa. Der er intet kriminelt i det. Det var alene en administrativ fejl, siger advokaten Andrea Parisi til Reuters.

Italiensk Politi har ifølge det statslige nyhedsbureau Ansa beslaglagt halvdelen af de mange kontanter, hvoraf nogle af pengene sagtens kan stamme fra det honorar, han fik for at give koncert i Tivoli 24. juli. Det forventes, at Snoop Dogg idømmes en bøde, som vil blive trukket fra, inden han får resten af pengene retur.

Læs Thomas Treos anmeldelse af Snoop Dogg's optræden i Tivoli her:

Se også: Møgkøter: Overskidt Snoop i Tivoli

Det er ikke mere end en uge siden, at Snoop Dogg blev anholdt af svensk politi, da han skulle give koncert i Uppsala. De svenske myndigheder mistænkte rapperen for at være påvirket af ulovlige stoffer, mens han kørte bil. Snoop Dogg måtte aflevere en blodprøve, inden han igen blev løsladt. Der er ifølge svensk politi endnu ikke kommet svar på prøven.

Snoop Dogg har endnu ikke udtalt sig på de sociale medier om sagen med de mange kontanter. Han skulle efter planen give koncert i England søndag aften.

Snoop ses her i hopla på den røde løber til iHeartRadio Music Awards 2015 (video: Splash)

37 kommentarer
Vis kommentarer