Snydt - DMI varsler risiko for skybrud, hagl og torden

Der er regn på vej ind over Danmark - og det kan risikere at gå hen og blive en voldsom omgang

Der kan blive brug for paraplyen senere søndag. Foto: Emil Agerskov
Der kan blive brug for paraplyen senere søndag. Foto: Emil Agerskov
Følg Samfund

Imens danskerne strømmer ud i formiddagssolen, har DMI udsendt et varsel om risiko for skybrud, hagl og torden i det meste af landet.

Det fortæller Lars Henriksen, vagthavende meteorolog ved DMI til Ekstra Bladet:

- Vi er stadig usikre på, hvad der kommer til at ske. Men det uvejr, vi sidder og kigger på ude over havet lige nu, er så potent, at vi ikke kan udelukke, at det bliver til skybrud.

Lige nu er vejret varmt og sommerligt, og det bliver nydt i fulde drag på Amager Strand.

Regnen kommer
Det er dog helt sikkert, at der kommer et skifte i vejret fra de forårstemperaturer, der i øjeblikket strømmer over landet.

Med andre ord: Det kommer til at regne - spørgsmålet er bare, hvor kraftigt regnen bliver.

- Der kan blive tale om lokale skybrud, hagl, torden og kraftige vindstød, fortæller Lars Henriksen.

- Vi holder øje med det, som det er lige nu. Og så kan det være, at vi bliver nødt til at opjustere varslet senere.

Varslet gælder for hele Jylland, Fyn og Vestsjælland.

I øjeblikket gælder varslet fra klokken 15 søndag eftermiddag og frem til midnat.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?