Snydt: Så nemt stjæler tricktyven din pung og mobil

Tricktyve har frit spil og mange muligheder for at score vores telefoner eller tasker, når vi færdes tæt på gader og stræder. Professionel tricktyv afslører her, hvordan de snyder dig

Over 300.000 mennesker cykler hver dag i hovedstaden. Sunny Cagara viser her, hvor nemt det er at snuppe en taske fra en cykelkurv ved at aflede cyklistens opmærksomhed.

- Det er ligesom fiskeri. Man starter med at holde øjnene åbne for lette ofre.

Sådan indleder Sunny Cagara, tryllekunstner og ekspert i tricktyvenes værktøjer, jagten efter værdigenstande på åben gade.

Han fortæller, at tricktyve - enten alene eller i flok - bruger udspekulerede metoder til at vriste din mobil og andre af dine værdier ud af lommerne. Helt uden du har nogen chance for at opdage det.

En rundringning til landets politikredse, foretaget af Ekstra Bladet, viser, at det lige nu, er ved at eksplodere.

– Der er flere mennesker på gaden, og folk har mindre tøj på, så det er nemmere for tyvene at komme i folks lommer, siger Politikommissær Ove Randrup fra Københavns Politi.

Tricktyvene gør dig uopmærksom, så de kan stjæle fra din lomme eller taske. Modelfoto: Linda Johansen Vagthund Sæson for tricktyveri: Sådan opdager du tyven, før han opdager dig

Et spørgsmål om opmærksomhed
Det vigtigste for tyvene er afledning af deres offerets opmærksomhed. Derfor er det en fordel for dem at have en anledning til at tale med vedkommende, eksempelvis ved at spørge om vej eller tabe noget foran offeret, der tit føler sig forpligtet til at hjælpe.

- Ligesom når jeg rækker hånden ud til hilsen, så vil de fleste jo tage i mod og trykke hånden. Det ligger naturligt indlejret i os, fortæller Sunny Cagara.

Selve afledningen behøver ikke at være kompliceret. Den kan gennemføres lynhurtigt ved at pege i en anden retning eller røre offeret på én hånd, mens den modsatte lomme bliver gennemrodet.

 Vær opmærksom når en forbipasserende spørger dig om vej. Ofte kommer vedkommende tæt på dig, og tricktyvene kan misbruge din hjælpsomhed. Se her hvordan Sunny Cagara afleder journalistens opmærksomhed, og nemt snupper hendes telefon fra lommen.

I mange år har Sunny Cagara været konsulent hos flere politikredse og hjulpet de ansatte med at forstå, hvilken mentalitet tricktyvene har, og hvordan de arbejder.

Start en samtale
Fordi de fleste tricktyverier sker på åben gade eller blandt mange mennesker, og ofte først bliver opdaget, når det er for sent, kan det være svært at gøre noget ved det, når uheldet er ude.

Men Sunny Cagara opfordrer til altid at tage affære, også hvis man er vidne til tyveri af en anden persons ejendele.

- Råb ikke op eller grib fat i tyven, for de skyr ingen midler, når det gælder om at stikke af med værdierne. Start i stedet en samtale eventuelt med offeret, der kan gøre opmærksom på personens ejendele, fortæller Sunny, og forklarer det med, at tyven hurtigt vil droppe projektet, da det er for svært at gennemføre.

Her kan du se et eksempel på, at tyven bevæger sig langsomt ind på dig og derefter stikker af med dine ting.

En samtale på en bænk mellem to personer, der begge har tasker og værdigenstande uden for umiddelbart synsfelt, er lette ofre for tyvens tricks. Vær derfor opmærksom på dine lommer og lynlåse, når du sidder vendt mod din samtalepartner.

28 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere