Socialborgmester efter drab: - Psykiatrien trænger ved Gud til mere

Fem drab på fire bosteder er et advarselssignal, man skal reagere på, mener Københavns socialborgmester - men mange skal tage et ansvar for, at indsatsen lykkes

- Desværre er det en lille gruppe, som i det store spil er oppe mod mange andre opgaver, som også skal løses, siger socialborgmester Jesper Christensen (A) om baggrunden for, at der de seneste år er sket fem drab, uden at problemerne bag drabene reelt er blevet løst. Foto: Anthon Unger
- Desværre er det en lille gruppe, som i det store spil er oppe mod mange andre opgaver, som også skal løses, siger socialborgmester Jesper Christensen (A) om baggrunden for, at der de seneste år er sket fem drab, uden at problemerne bag drabene reelt er blevet løst. Foto: Anthon Unger
Følg Samfund

TIP OS: Kender du mere til sagen eller lignende forhold? Send os en mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Fem drab. Fire bosteder.

Så kort kan det uhyggelige regnestykket gøres op på landets socialpsykiatriske bosteder. Og det er et regnestykke, som socialborgmesteren i København, Jesper Christensen (S), kender alt for godt.

To af drabene er nemlig sket på bosteder, kommunen har ansvaret for:

- På den tragiske baggrund, der har været, er jeg dog superglad for, at der langt om længe er opnået en national forståelse for, at her er der en udfordring.

- Og du har ret i, at det her ikke kun er et problem i København, men mange andre steder, siger socialborgmesteren i et længere interview med Ekstra Bladet, der mandag sætter fokus på problemet. Det samme gør Fagbladet FOA.

Fagfolk om bosteder: Næste drab er politikernes ansvar

- Det handler både om misbrugsproblemer, men også om borgere der ikke får den rette behandling. Og det er man nødt til at kigge på.

- I vores handleplan kigger vi på os selv, fordi der er nogle ting, vi skal gøre anderledes.

- Udviklingen tvinger os til det. Der er diskussionen om antallet af sengepladser, der er faldet. Der er tre gange så mange domsanbragte end tidligere.

DAGENS LEDER: Den moderne dårekiste

Hvad bør politikerne gøre med psykiatrien?

Her blev fem dræbt på jobbet - men våben flyder stadig rundt

- Selvfølgelig er der mange, psykiatrien går den rigtige vej for, og hvor ambulant behandling kan være rigtig god. Vi lykkes også med at få flere ud af botilbuddene, så de kan bo mere selvstændigt med støtte.

- Men der findes grupper af mennesker, der har brug for en meget mere sammenhængende indsats, end de får i dag. Hvor de ender med at være svingdørspatienter mellem botilbud og psykiatriske afdelinger og oplever mange komplekse indlæggelser.

- Det er ikke fordi, at man kan helbrede de her mennesker på kort tid – de har bare brug for en helt anden indsats. Den erkendelse er noget af det vigtigste, vi har givet vores bud på. Og nu vil regeringen så komme med deres bud i slutningen af august.

- Det er simpelthen nødvendigt. Hvis det her skal lykkes at lave om, skal der både laves noget om hos os og centralt.

Simons kone blev stukket ihjel på jobbet: - Det kan ske igen

- Hvor skal man konkret ændre noget?

- Det er et område, hvor man aldrig kan give garantier. Episoderne sker også uden for botilbuddene. Men hvis vi skal få et tåleligt liv for både beboere, pårørende og personalet, er det vigtigt, at der bliver skabt nye tilbud, hvor psykiatrien og de sociale tilbud flytter sammen.

- De her mennesker har brug for en helt anden sammenhæng i deres behandling, end den de får i dag. Det er for en lille gruppe, men de fylder mest og forpester hverdagen for andre. De tager samtidig alle kræfterne og fjerner fokus fra den hverdag, vi burde kunne lave.

- Der er brug for at normalisere situationen, så vi kan lave et ordentligt arbejde for alle og ikke kun med denne lille gruppe.

- Det er heller ikke nok, at Arbejdstilsynet laver påbud, og at personalet skal gå to og to på vagt. Det gør noget ved sikkerheden, men det gør ikke noget godt for arbejdet med borgerne. Derfor skal vi tage andre og større greb.

DOKUMENTATION: Her er kommunens handleplan

- Man skal også huske på, at der er mange, der har domme. Og hvordan bliver der fulgt op på dem fra Kriminalforsorgen og andre? Der er brug for at få sagt til de ansvarlige myndigheder, at der skal følges bedre op på de dømte.

- Vi beder ligeledes om at få lov til at flytte nogen af dem, vi mener burde være et andet sted. Det må vi ikke i dag. Jeg er stor tilhænger af, at folk kan have deres egen bolig og får et normalt liv, men der er nogen, hvor vi har brug for at kunne sige: her vil vi gerne flytte dig eller på det her sted findes en husorden, så du ikke kan have knive og andre farlige ting.

- Hvorfor kan I ikke løse det her ved at skrue op for fagligheden og bare lave nogle andre typer af bosteder?

- Noget af svaret ligger da også der. Vi vil gerne have en større specialisering. Og på fx Ringbo laver vi jo nu en udflytning, som skal give mindre og mere specialiserede institutioner. Men det løser ikke det hele.

Bosteder under voldsomt pres: Syge kriminelle spreder vold og frygt

- Hvor godt er opgaven med de psykiatriske patienter blevet løst, når vi i dag kan se, at der på få år er sket fem dødsfald på bostederne og stadig sker alvorlige ting?

- Jeg havde ønsket mig, at det kunne gå hurtigere. Og nogle af de ting, vi anbefaler nu, var vi også ude og sige, da vi havde vores første episode.

- Men jeg er glad for, at der kommer handling nu. Der er ingen nemme løsninger, hvor man bare har en mere på arbejde eller lægger institutionerne et andet sted. Problemerne og risikoen følger med de her mennesker, men vi skal behandle dem ordentligt.

- Men det, man taler om nu, har man jo vist var et problem i mange år. Alligevel er det ikke lykkedes?

- Nej. Desværre er det en lille gruppe, som i det store spil er oppe mod mange andre opgaver, som også skal løses.

- Men psykiatrien trænger ved Gud til, at der bliver gjort noget mere og bedre.

LÆS HELE HISTORIEN I EKSTRA BLADET MANDAG:

* Bosteder drukner i vold, våben og trusler
* Forstander: Drab har ikke flyttet nok
* Derfor kan drabet sket igen
* Ansat: De er ligeglade med afvigerne
* Fagfolk: Næste drab er politikernes ansvar

* Minister: Vi arbejder på højtryk

Judy blev dræbt på dette bosted: Nu spares ansatte væk

TIP OS: Kender du mere til sagen eller lignende forhold? Send os en mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.