Amatørfotografen Paul Wolfe var på vandretur ved Munra Point i Oregon, da han pludselig så en mand gå på knæ og tage en kvindes hånd.
Wolfe reagerede lynsnart og forevigede det romantiske moment på sin mobiltelefon. Senere kunne han konstatere, at billedet var blevet mere end almindelig godt og han begyndte at fundere over, om kvinden havde sagt ja og hvem parret egentlig var.
Senere lagde han billedet på det sociale medie, Reddit med en tekst der forklarede, at han gerne ville finde parret for at forære dem billedet i bryllupsgave:
- I løbet af en times tid var billedet nummer et på forsiden af Reddit. Fem timer senere, blev jeg kontaktet af en ven til brudeparret, forklarer Paul Wolfe til avisen The Oregonian.
Kvinden på billedet var Katie Verkovod og hun sagde ja til kæresten, Al Gensitskiya. Ifølge Tom Wolfe er de begejstrede over, at frieriet var blevet foreviget:

- Jeg forventede ikke, at billedet ville få så megen opmærksomhed, men jeg tror det er fordi, at folk kunne relatere følelsesmæssigt til det og gerne ville hjælpe med at opklare mysteriet. Folk på Reddit ønskede at historien skulle ende lykkeligt og på grund af dem gik det heldigvis sådan, konstaterer Wolfe.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.