Søn til dræbt journalist trykkede hånd med kronprins tirsdag: Nu er han flygtet

Salah Khashoggi har ifølge kilder forladt sit hjemland efter drabet på sin far. Uvist, hvor han er rejst hen

Salah Khashoggi var tilsyneladende ikke mere begejstret for kronprins Mohammed Bin Salmans kondolencer, end at han har valgt at flygte ud af landet. Foto: AP
Salah Khashoggi var tilsyneladende ikke mere begejstret for kronprins Mohammed Bin Salmans kondolencer, end at han har valgt at flygte ud af landet. Foto: AP

Jamal Khashoggis ældste søn, Salah Khashoggi, har forladt Saudi-Arabien.

Det skete onsdag, oplyser to kilder tæt på den dræbte journalists familie. Oplysningerne bekræftes af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch (HRW).

- For en gangs skyld godt nyt: Vi kan bekræfte, at Jamal Khashoggis søn Salah og hans familie endelig er ude af Riyadh og på vej til USA. Udrejseforbuddet er ophævet, skriver HRW's direktør for Mellemøsten og Nordafrika, Sarah Leah Whitson, på Twitter.

- Ærgerligt, at Salah skulle udholde det ondskabsfulde og bizarre møde med MBS først, tilføjer hun.

Det er en henvisning til et møde med den saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman, kaldet MBS, tirsdag. Her havde kronprinsen inviteret Jamal Khashoggis efterladte til et møde for at overbringe sine kondolencer.

Billeder fra mødet viser en beklemt Salah Khashoggi trykke hånd med den saudiarabiske tronfølger.

Salah Khashoggi valgte ifølge kilderne at flygte, dagen efter at han havde været på besøg på paladset i Riyadh sammen med andre familiemedlemmer.

Her havde familien til Jamal Khashoggi, der blev dræbt på den saudiske ambassade i Istanbul, Tyrkiet, 2. oktober, valgt at tage imod en invitation fra den saudiske kronprins Mohammed bin Salman.

En pressefotograf forevigede håndtrykket mellem de to, hvorefter kronprinsen skulle have kondoleret for Salah Khashoggis tab.

Ifølge den ene af kilderne har Salah Khashoggi dobbelt statsborgerskab. Foruden at være statsborger i Saudi-Arabien er han også statsborger i USA, siger kilden.

Salah Khashoggi har hidtil været underlagt udrejseforbud fra Saudi-Arabien.

Hans far, Jamal Khashoggi, har ofte kritiseret styret i Saudi-Arabien og kronprins Mohammed bin Salman i artikler i blandt andet Washington.

Jamal Khashoggi blev dræbt på det saudiarabiske konsulat i Istanbul 2. oktober.

38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere