Søren Brostrøm: Én ting bekymrer mig

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm er bekymret for, at en tredje bølge rammer Danmark. Især marts bliver afgørende

En række butikker åbnede igen mandag efter længere tids nedlukning - vi gik på gaden og tog coronatemperaturen.

Danmark har for anden gang banket en coronavirus-bølge ned, men Søren Brostrøm er stadig bekymret.

Det fortæller direktør i Sundhedsstyrelsen i et interview i Go' Aften Live på TV2.

Tirsdag aften gæstede han studiet i Tivoli, hvor han fortalte, at det især er årstiden, der skaber bekymring.

- Jeg er bekymret for en tredje bølge. Det tror jeg, vi alle sammen er.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Søren Brostrøm på et af de mange pressemøder om covid-19. Foto: Anthon Unger
Søren Brostrøm på et af de mange pressemøder om covid-19. Foto: Anthon Unger
 

- Februar og marts er sædvanligvis de hårdeste måneder i Danmark, når det kommer til sæsoninfluenza. Så derfor er vi bekymret om lige præcis det her tidspunkt, siger Søren Brostrøm.

Kan blusse op
De nye kommentarer fra Søren Brostrøm kommer i forlængelse af den bekymring, som han delte på pressemødet 24. februar. Her var det især de nye mutationer, der fik direktøren til at advare om, at 'alt har fået mere benzin'.

- Hvis epidemien blusser op igen i Danmark, vil den blusse meget hurtigere op og hurtigere få fart, end det vi har kendt fra de to tidligere bølger i vores epidemi. Hvis vi er lidt for mange sammen og lidt for tæt, og vi smitter hinanden, så vil der være flere, som bliver smittet i det rum, end vi har kendt det sidste år.

- Hvis en smittekæde starter, vil den hurtigere vokse med flere grene og flere omfattet af den, sagde han på pressemødet.

Danmark får spritnyt våben i kamp mod mutationer

Vi er før blevet 'advaret' - men intet skete

532 smittede og 0,9 kontakttal
Tirsdag kunne sundhedsminister Magnus Heunicke oplyse, at kontakttallet for coronavirus er faldet til 0,9.  I sidste uge blev tallet opgjort til 1,1.

Kontakttallet - der også kaldes smittetrykket - er en beregning af, hvor mange personer en smittet person i gennemsnit sender smitten videre til.

Når tallet er 0,9, vil det sige, at 100 smittede smitter 90 andre. Epidemien er altså aftagende. Kontaktallet er baseret på alle coronatilfælde i Danmark.

Ser man på den mere smitsomme variant B117, der er blevet den dominerende variant i Danmark, er kontakttallet dog på 1,28. Den er dermed i vækst. I sidste uge var tallet 1,2.

Tallet for den britiske variant er baseret på ældre data end det generelle kontakttal. Data er fra 21. februar.

- Kontakttallet er beregnet til 0,9, gårsdagens genåbning kan endnu ikke aflæses. B117 udgør nu 72 procent af den danske epidemi, og kontakttal for B117 er 1,28, skriver Magnus Heunicke på Twitter.

- Vi er lykkedes med at trække brændstof ud af epidemien, før B117 fik overtaget, lyder det fra ministeren.

Eksperternes beregning: Derfor kan vi IKKE åbne mere

Kontakttallet er 0,9

Ekspert: - Tror på yderligere genåbning

--------- SPLIT ELEMENT ---------