Søren har ventet i fem år: Nu kommer de endelig

Søren Ladefoged står for at dyrke den bambus de snart nyankomne pandaer skal spise

Pandaerne Mao Sun og Xing Er flyver fra Beijing til København. Video: Ritzau

Det lader til, at de to kendispandaer, Xing Er og Mao Sun, ankommer til Danmark med forberedte stjernenykker.

For nok spiser pandaer bambus, men ikke hvilken som helst, faktisk er dyrene ret så kræsne ifølge Anita Holm, der er foderansvarlig i Københavns Zoo.

- Det er meget kræsne dyr, og der findes mange forskellige slags bambus. Pandaerne skifter imellem de forskellige slags, så man kan aldrig helt vide, hvilke de tager. Så jeg har da lidt sommerfugle i maven, siger hun til Ekstra Bladet.

Heldigvis begyndte arbejdet med at skaffe pandaerne deres eksklusive bambus allerede for fire-fem år siden. Dengang plantede Søren Ladefoged sin bambusskov, der har Bambusplanteskolen i Vordingborg.

- Jeg er vant til bambus. Det har jeg forstand på. Det bliver spændende, hvor kræsne de er. Vi har fem seks forskellige slags, som vi kan tage af, siger han til Ekstra Bladet.

Søren Ladefoged plantede bambussen fem år før pandaerne kom til Danmark. Foto: Bambusplanteskolen
Søren Ladefoged plantede bambussen fem år før pandaerne kom til Danmark. Foto: Bambusplanteskolen
 

500 kilo madpakke
Men selvom der står frisk bambus og venter på de sultne pandaer, kommer de ikke til at smage det den første uge, de er i det danske.

Ifølge Anita Holm har de nemlig fået 500 kilo bambus med fra Kina, som de lige skal tygge sig igennem først. Det vurderer hun vil tage omkring fem dage.

Søren Ladefoged ser dog frem til, at pandaerne skal smage de danske bambusskud.

- I stedet for at vi skulle importere, har vi en chance for, at de får helt friske bambusskud, siger han.

Det er Københavns Zoo, der ejer jorden og selve bambussen, der er beregnet til pandaerne. Mens Søren Ladefoged er blevet ansat som forpagter af bambuskoven.

60 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere