Søren og Eddy får udbetalt erstatning efter gidseltagning

To danske søfolk får udbetalt arbejdsskadeerstatning - fire filippineres sag er ikke afklaret.

De to danske gidsler efter frigivelsen i Somalia. (Foto: Mohammed Abderahim)
De to danske gidsler efter frigivelsen i Somalia. (Foto: Mohammed Abderahim)

Ifølge DR Dokumentar P1 er det endnu ikke er afklaret, om eller hvad de fire filippinske søfolk fra danmarkshistoriens værste og længste gidseltagning - den såkaldte Shipcraft-sag - får i arbejdsskadeerstatning.

Men i Danmark får filippinernes to danske kolleger, Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez udbetalt arbejdsskadeerstatning. Det oplyser direktør Fritz Ganzhorn i de to danske søfolks faglige organisation, Søfartens Ledere.

Søren Lyngbjørn på Ærø. Foto: Henning Hjorth Plus Sådan overlevede Søren som gidsel

- Jeg kan oplyse, at vi er meget langt med begge vores medlemmers arbejdsskadesager. Så langt, at de begge modtager udbetalinger, men sagerne er formelt ikke afsluttet endnu, siger Fritz Ganzhorn til Ritzau.

Direktøren tilføjer, at Søfartens Ledere sætter stor pris på den imødekommenhed og effektivitet Arbejsskadestyrelsen og andre myndigheder har ydet forbundets to medlemmer og Søfartens Ledere i sagen.

Udenlandske søfolk har krav på, at faglige organisationer varetager deres retslige interesser i Danmark.

Søren Lyngbjørns bog, 'Sørens Somalia', udkommer onsdag. (Foto: Henning Hjorth) Tæt på Eksklusivt: Søren Lyngbjørn om hverdagen som gidsel

- Det er et system, der er opbygget, og som rederne gennem Danmarks Rederiforening betaler til.

- Det er søfartens faglige organisationer, der varetager udenlandske søfolks retslige interesser i forhold til dansk lovgivning, primært forhold som arbejdsskader og sygedagpenge, siger Fritz Ganzhorn.

De fire filippinere er ikke medlem af Søfartens Ledere, der organiserer kaptajner og styrmænd.

Når det gælder menige udenlandske søfolks interesser - som de filippinske - er det ifølge Fritz Ganzhorn paraplyorganisationen CO Søfart, der varetager deres interesser.

Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez blev sammen med de fire filippinere kidnappet og taget som gidsler af somaliske pirater fra den danske Coaster Leopard i Det Arabiske Hav den 12. januar 2012.

Først efter 838 dage lykkedes det rederiet Shipcraft få dem frigivet mod en løsesum på hvad der svarer til 39 millioner kroner. De to danske søfolk er i dag ude af stand til at arbejde.

Den nu 50-årige Søren Lyngbjørn har oplyst til Ritzau, at han er blevet erklæret 50 procent invalid og har fået førtidspension.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere