Søster skummer af raseri: Kommunen flytter Hans til Viborg

Marie Fisker er rystet over, at man har flyttet hendes bror uden at give hende eller familien besked. Aarhus Kommune afviser kritikken

Marie Fisker har tidligere fortalt Ekstra Bladet om brorens sag, mens han boede på et bosted i Tilst.
Følg Samfund

19. maj var Marie Fisker vanen tro på vej til Tilst ved Aarhus med smørrebrød, kolde sodavand og et par øl.

Her skulle hun sammen med sin søn og svigerdatter fejre broren Hans Fiskers fødselsdag på det bosted for udsatte borgere, som han bor på. Eller boede på.

For på vej til Tilst ringede Marie Fisker nemlig til bostedet for at melde sin ankomst. Her fik hun at vide, at broren var på vej til Viborg, hvor han havde fået en bolig på et specialiseret bosted - en besked hun aldrig havde fået.

Nu sidder Marie Fisker rystet tilbage med en følelse af afmagt. Hun har i lang tid kæmpet mod netop kommunens plan om at rykke broren knapt 70 kilometer vestpå.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hans Fisker lider af skizofreni og er samtidig alkoholiker. Derfor har søsteren ugentligt besøgt ham for at holde et vågent øje med ham. Det bliver nu besværliggjort af den store afstand mellem dem. Privatfoto
Hans Fisker lider af skizofreni og er samtidig alkoholiker. Derfor har søsteren ugentligt besøgt ham for at holde et vågent øje med ham. Det bliver nu besværliggjort af den store afstand mellem dem. Privatfoto

Under alt kritik
Ekstra Bladet kunne i november 2021 afsløre rystende forhold på bostedet i Tilst, hvor Hans Fisker blandt andet oplevede at få sat sine personlige ejendele ud i ulåste fællesrum af personalet.

Siden er forholdet mellem Aarhus Kommune og Marie Fisker kun gået ned ad bakke. Det skrantende forhold kulminerede 29. marts i år, da kommunen ved Retten i Aarhus fik medhold i at overtage værgemålet af Hans Fisker trods højlydte protester fra den et år yngre søster.

- Det er under al kritik. Hans' forsvarsadvokat sagde jo også i retten, at han ikke ønskede et værgemål, men kun hjælp til at styre sin økonomi. Men det har hele tiden været deres plan at umyndiggøre ham, så de kunne gennemtvinge den her deportering af ham til Viborg, siger Marie Fisker til Ekstra Bladet.

Strid om værgemål
Hun har anket sagen til Vestre Landsret, fordi hun er rasende over, at man ikke lytter til brorens behov.

- Han ligger og ringer til mig dagligt og siger, at han ikke vil være der. Han kan ikke lide at være der. Alligevel vælger de bare at flytte ham. Endda helt uden at give familien besked om det. Det kan man da ikke være bekendt, tordner hun.

Som man også har kunnet læse i Ekstra Bladet tidligere, har det længe været på tegnebrættet hos kommunen at flytte Hans Fisker til Viborg. En mission, som Marie Fisker har blokeret for, mens hun kunne.

- Det er jo derfor, at de overhovedet ville have det værgemål, så de kunne flytte ham ud af kommunen. De tænker slet ikke på, at Hans har sit liv i Aarhus, han er tryg ved psykiatrien derinde, og han vil ikke bo i Viborg. Han kender jo ikke et øje der, raser den 65-årige søster.

I 2016 rykkede hun selv Hans Fisker til Viborg, hvor hun fandt en lejlighed til ham, men efter tre måneder havde så stor hjemve, at han takkede nej til tilbuddet og vendte retur til Aarhus.

Marie Fisker forlanger derfor, at hendes bror bliver tilbudt en løsning i Aarhus. Det har kommunen indtil videre afvist.

Kommunen har i den forbindelse tidligere fastholdt over for Ekstra Bladet, at Han Fisker har brug for 'mere specialiseret hjælp', som han vil kunne få i Viborg.

Konfrontation med Aarhus Kommune

Ekstra Bladet har foreholdt Aarhus Kommune kritikken fra Marie Fisker. Her lyder det i et skriftligt svar, at kommunen ikke kan kommentere sagens detaljer.

Centerchef Tina Fendinge vil dog gerne oplyse til Ekstra Bladet, at det i sådanne sager 'altid tilstræbes at orientere de nære pårørende i videst mulige omfang':

'I sager, hvor borgeren har en professionel værge til at varetage sine interesser, forsøger vi altid at støtte både værgen og borgeren i at orientere de pårørende om de beslutninger og ændringer, der løbende sker i sagen. I den sidste ende er det dog op til værgen – og selvfølgelig borgeren selv – at beslutte, hvornår i et forløb eventuelle pårørende bliver orienteret. Og det er vi som myndighed nødt til at respektere.'

Hun understreger, at en flytning i denne type sager som regel også kun kan finde sted med samtykker fra værge og borgeren selv:

'Vi kan som myndighed ikke umiddelbart flytte en borger, hvis det er imod borgerens eller værgens ønske. Det kan man kun, hvis der foreligger en kendelse til det fra Familieretshuset, der vurderer, at det er det mest forsvarlige. Sådan er systemet indrette for at sikre, at beslutningerne i den sidste ende altid har borgerens behov og rettigheder i centrum'.

Mere fra Ekstra Bladet+

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind