Søstre føder på samme hospital med få timers mellemrum

Kerry og Katelyn lå på værelse lige ved siden af hinanden med deres nyfødte døtre - men de måtte ikke gå ind til hinanden

To søstre fødte deres døtre på samme dag - med syv timers mellemrum. Modelfoto: Colourbox
To søstre fødte deres døtre på samme dag - med syv timers mellemrum. Modelfoto: Colourbox

2. april skete der noget på St. Peter's Horsital i New York, som de færreste jordemødre nok kommer til at bevidne gennem en hel karriere.

Midt i coronakrisen opstod nemlig en sød historie om to gravide søstre, der fødte deres døtre dør om dør, med kun få timers mellemrum på den samme dag

Det skriver NBC.

Søstrene Kerry Foote og Katelyn Scott vidste godt, at der var en sandsynlighed for, at de begge skulle føde på St. Peter's Hospital, og da de deres termin var sat med en uges mellemrum, vidste de også godt, at det i princippet kunne ske, at det det blev samtidigt.

Faktisk havde Kerry Foote virkelig håbet, at det ville ske, og fortæller til NBC, at hun var 'overbevist om', at det ville ske.

- Det var min hemmelige plan, siger Kerry Foote til NBC.

Deres læge, som også har talt med NBC, er helt forbløffet over den vilde timing.

- Det er meget, meget usædvanligt. Jeg tror ikke, jeg før har set søstre føde samme dage. Bestemt omkring den samme tid, men aldrig på den samme dag, med syv timers mellemrum. Det er ret utroligt, siger lægen.

Bankede på væggen og talte på FaceTime
Hvad hverken Kerry Foote eller Katelyn Scott dog kunne have forudset, da de blev gravide, var de corona-omstændigheder, de skulle ende med at bringe deres døtre til verden under.

- Ting som disse vil man normalt kunne fejre, men det kan man ikke. Selv hvis vi ville, kunne vi ikke lukke søstrene ind til hinanden, fordi vi skal overholde afstandsreglerne, siger lægen fra St. Peter's Hospital.

Efter fødslerne havde Katelyn Scott ellers troet, at hun og søsteren ville kunne tilbringe noget tid sammen på hospitalet og nyde døtrene Lea Rose Foote og Lilly Jay Scott. Da det ikke kunne lade sig gøre, måtte de nøjes med at banke på væggen ind til hinanden og tale sammen på FaceTime.

- I det mindste var vi side om side på vores værelser, og det har vi nydt så meget godt af, som vi kunne, siger Katelyn Scott til NBC.

De to nyfødte piger er i øvrigt sunde og raske og er siden kommet hjem til deres familier. Søstrenes forældre har endnu ikke haft muligheden for at møde deres to nye børnebørn.

19 kommentarer
Vis kommentarer