Sofie søgte indsigt i sin sag: Fik et chok, da den landede i indbakken

I et forsøg på at få mere at vide om sin sag søgte Sofie Nygaard aktindsigt hos kommunen, men i stedet endte hun med at få en helt fremmed persons følsomme oplysninger

Sofie Nygaard føler ikke, at kommunen har været forsigtige nok (Foto: Sofie Nygaard)
Sofie Nygaard føler ikke, at kommunen har været forsigtige nok (Foto: Sofie Nygaard)

Ved du noget eller har du prøvet noget lignende? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

- Det er skræmmende og uhyggeligt.

Sådan lyder det fra Sofie Nygaard fra Nørre Broby, der blev udsat for en meget kedelige oplevelse, da hun forsøgte at få indsigt i sin fagforeningssag hos kommunen.

Den 28-årige fynbo sendte en anmodning om aktindsigt i sin sag hos kommunen vedrørende hendes status som arbejdsløs, og et par dage senere rullede der en mail ind i hendes e-Boks,

Men så fik hun et chok.

Elisabeth Pihl er en af mange danskere, der føler sig fanget i systemet og gerne vil have førtidspension. Men hun skal igennem et ressourceforløb for at blive afklaret, selvom læger og psykiater kun ser en forværring af hendes tilstand. Foto: Stine Tidsvilde Tæt på Slidt ned i Statsministeriet: Syg på 9. år

- Da jeg åbner beskeden, så kan jeg se, at der står et helt andet navn og et helt andet CPR-nummer på brevet. Jeg havde simpelthen fået tilsendt en fremmed persons sag i stedet for min egen. Jeg nåede kun at åbne første side, da jeg så en anden persons navn på, siger Sofie Nygaard til Ekstra Bladet.

Vildt ubehageligt!
Efterfølgende tog Sofie Nygaard kontakt til Faaborg-Midtfyn Kommune, der hurtigt lagde sig fladt ned og beklagede episoden. Alligevel er Sofie Nygaard rystet over, at det kan ske.

Derudover tog Sofie Nygaard kontakt til den person, som hun havde fået oplysningerne.

- Jeg tænkte, at hvis det var mig selv, der havde fået sendt mine oplysninger til en anden, så ville jeg gerne have det at vide. Derfor ringede jeg til hende. Det var jo alt, som jeg har fået til sendt om vedkommende, siger Sofie Nygaard.

- Hvad synes du om, at den slags oplysninger om en anden person kan blive sendt til dig?

- Jeg synes, at det er mega ubehageligt. Det værste er jo, at jeg ikke ved, om også min sag er blevet sendt til en anden person. Man kan jo ikke lade være med at tænke på, hvor min sag så er endt hende, og det kunne kommunen ikke svare på til mødet, siger Sofie Nygaard, der i kølvandet på bommerten blev inviteret til møde hos kommunen.

Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl sprang ud som årets par, der overtog den reelle politiske magt i Danmark. Foto: Jonas Olufson Politik Folketingets hit’er og nitter

- De har skrevet til mig, at der var tale om en menneskelig fejl, og de har faktisk været rigtig søde hele vejen igennem. Men jeg er stadig rystet over, at det kan ske, og det kan jo også ske igen, hvis det er en menneskelig fejl, siger Sofie Nygaard til Ekstra Bladet.

Beklageligt
Ekstra Bladet har anmodet om et interview med koncernchef i kommunen Rikke Jensen, og har efterfølgende fået følgende skriftlige svar:

'Det er rigtigt, at der kan ske fejl, når vi sender dokumenter til borgernes e-boks. Kommunernes system, der håndterer post til e-boks, kræver et manuelt dobbelttjek for at sikre, at navn og adresse svarer til det cpr.nr., der er tastet ind. Derfor har vi procedurer for, hvordan medarbejderne skal tjekke op, men alligevel sker der en sjælden gang imellem fejl'.

'I den konkrete sag har Sofie fået sagsoplysninger på en anden borger, og det er vi meget kede af. Vi har i tirsdags haft et møde med Sofie og den borger, hvis oplysninger er sendt forkert. Her havde vi en god snak om sagen, og vi har beklaget over for både Sofie og den anden borger, skriver Rikke Jensen i en mail til Ekstra Bladet'.

Samtidig får Sofie Nygaard ros fra kommunen.

'Sofie kom med nogle gode input til os, som vi nu kigger på, hvordan vi kan indarbejde i vores procedurer. Jeg synes, at Sofie har handlet meget ansvarligt og gjort det helt rigtige, da hun kontaktede den borger, hvis oplysninger hun modtog, og kontaktede os om sagen. Det skal hun have stor ros for'.

Den 28-årige kvinde har efterfølgende godtaget kommunens undskyldning, men hun er stadig nervøs for, at det kan ske for andre.

- Det er jo interessant at vide, om vi skal forvente, at den slags sker i fremtiden. Det er jo skræmmende, hvis dine oplysninger lander i hænderne på de forkerte, siger Sofie Nygaard til Ekstra Bladet.

Den person, som Sofie Nygaard har modtaget oplysningerne om, ønsker at forblive anonym.

Ved du noget eller har du prøvet noget lignende? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

184 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere