Sol i København - skod-vejr til jyderne

Danmark atter delt op i en skygge og en solskins-side i dag

Arkivfoto: Ole Steen
Arkivfoto: Ole Steen

Mens københavnerne kan stå op til en dag med masser af solskin og temperaturer på helt op til 25 grader, så må jyderne forvente en regulær gang skod-vejr.

- Jeg sidder og kigger ud på en kugle af sol, lyder det fornøjet fra DMI-meteorolog Frank Nielsen.

Ifølge DMI får Danmark således endnu en dag med en stærk og ulige fordeling af solskins-stråler.

- Det ligner meget de foregående dage.  Grænsen ligger et sted omkring Storebælt. Hele Sjælland vil få sol. Lige nu er der dis og tåge i Jylland. Omkring Ringkøbing er der her til morgen ligefrem tordenbyger. Ja, det er noget underligt noget med både dis, tåge og torden, konstaterer Frank Nielsen overfor Ekstra Bladet.

Råt med blæsevejr
I det nordlige Jylland vil vejret ligefrem blive ganske råt med en del blæst.

- Fyn får nogen sol. Jeg vil tro, at temperaturerne på Fyn vil ligge på omkring 20 grader. I resten af Jylland bliver de på 12-15 grader - med skyer og regn.

18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere