Solcreme og Margaritas eller paraply og gummistøvler? Sådan bliver sommervejret

DMI har offentliggjort sæsonprognosen for sommerens vejr

Årets sommervejr bliver med både sol og regn, forudser DMI. Foto: Mogens Flindt
Årets sommervejr bliver med både sol og regn, forudser DMI. Foto: Mogens Flindt
Følg Samfund

Er du i tvivl, om du skal holde sommerferien herhjemme eller drage mod varmere himmelstrøg?

DMI har onsdag udsendt deres sæsonprognose for juli og august - og sommerens vejr ser traditionen tro ud til at blive en blandet fornøjelse.

'Sommervejret ser som helhed ud til at veksle mellem perioder med sol og varme og indslag af mere ustadigt vejr med flere skyer og regn,' lyder det således i prognosen, som DMI understreger er behæftet med en del usikkerhed.

Juli er bedst
For juli og august er det ifølge prognosen juli, der ser mest lovende ud - hvis man altså er til sol og varme.

Og det er jo ganske godt nyt, for det er nemlig i slutningen af denne måned, at flest danskere skifter kontorstolen ud med liggestolen.

Holder du derimod ferie i august, er der lidt større risiko for, at du må have paraplyen frem.

Vejret ventes således at blive 'lidt mere ustabilt' med dage, hvor der kan komme stedvis kraftige byger og skybrud.

Især først på måneden er der dog stadig chance for dage med tørt, varmt og solrigt vejr.

For både juli og august gælder det, at temperaturen ventes at ligge lidt eller noget over det normale.

Du kan læse hele prognosen og de dertilhørende vejrforklaringer på DMI's hjemmeside.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Lad os hermed rose de radikale
LIGE NU