Soldater og beredskabsfolk skal coronateste i det midtjyske

Fra mandag skal soldater og Beredskabsstyrelsen hjælpe med at coronateste og vaccinere i Region Midtjylland

I flere regioner hjælper folk fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen med særligt at coronateste borgerne. Med genindførslen af coronapas og stigende smitte er efterspørgslen på test steget, og det presser testkapaciteten. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
I flere regioner hjælper folk fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen med særligt at coronateste borgerne. Med genindførslen af coronapas og stigende smitte er efterspørgslen på test steget, og det presser testkapaciteten. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Mandag skifter redningsspecialister fra Beredskabsstyrelsen og soldater fra Forsvaret uniformen ud med mundbind og podepind.

De skal nemlig hjælpe med at vaccinere og coronateste borgere i det midtjyske.

Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

De i alt 36 medarbejdere fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen har fået oplæring i weekenden. Deres primære opgave bliver at hjælpe med at teste.

- Podepinde bliver redningsspecialisternes primære værktøj.

- Det vil først og fremmest være sundhedsfagligt personale samt personale, der er i gang med en sundhedsvidenskabelig uddannelse, som sørger før vaccinationer, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S) i meddelelsen.

De 36 sæt ekstra hænder skal foreløbig støtte indsatsen i resten af december.

Også i Region Syddanmark og Region Sjælland assisterer værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen. De hjælper blandt andet med podning af borgere på testcentrene.

Det er de to regioner, der selv har anmodet om hjælp på grund af travlhed ved testcentrene. Det skyldes øget smitte og coronapassets genkomst.

Netop med genindførslen af coronapas samt stigende smitte er efterspørgslen på coronatest skudt i vejret. Det har givet lange ventetider på test.

Derfor har myndighederne kæmpet med at få testkapaciteten op.

Også vaccineudrulningen arbejder myndighederne hårdt på at skrue op for, så dem, der har modtaget invitation til det tredje stik, hurtigt kan få vaccinen.

Også de 5-11-årige er for nylig blevet inkluderet i vaccinationsprogrammet. De forventes alle at være inviteret til vaccination fredag.

Søndag meddelte Sundhedsministeriet, at invitationer til tredje stik fremrykkes med cirka to uger. Dermed sendes de ud omkring fem måneder og to uger efter det andet stik.

Invitation til revaccination kommer i eBoks. Herefter kan man bestille tid til vaccinationen.

Der er dog en række steder i landet, hvor man kan blive vaccineret uden tidsbestilling. Dem kan man se en oversigt over på coronasmitte.dk, hvor det fremgår, om tidsbestilling er påkrævet eller ej.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag