Soldater-veteraner 'glemt': Venter i årevis på erstatning

Danske soldater har ret til erstatning, hvis de kommer til skade under en FN-mission - men de har ikke set skyggen af hverken erstatning eller anerkendelse for deres indsats

Carsten Lykke Hansen - på billedet - var udsendt ad to omgange på FN-missioner i Eks-Jugoslavien og på Balkan. Han lider i dag af svær PTSD, og han afventer nu på fjerde år svar på, om han kan få sin erstatning fra FN. Privatfoto.
Carsten Lykke Hansen - på billedet - var udsendt ad to omgange på FN-missioner i Eks-Jugoslavien og på Balkan. Han lider i dag af svær PTSD, og han afventer nu på fjerde år svar på, om han kan få sin erstatning fra FN. Privatfoto.

Har du været udsendt som soldat og har krav på FN-erstatning? Så skriv gerne til journalist Marie Nørgaard på marien@eb.dk.

Hvis danske soldater kommer psykisk eller fysisk til skade under udsendelse på en FN-mission, kan de søge erstatning hos FN.

Men flere veteraner venter i årevis på at få deres sag behandlet.

Ekstra Bladet har været i kontakt med flere krigs-veteraner, der føler sig glemt af Forsvaret og FN, fordi de ikke hører noget vedrørende deres sag.

En af dem er Morten Bille. Han var udsendt på hold 3 og hold 4 i Eks-Jugoslavien og på Balkan i starten af 1990'erne. Under den sidste udsendelse i efteråret 1993 trådte han på en landmine og fik sprængt fødderne i stykker, og han har efter hjemkomst fået konstateret PTSD.

- Min sag blev sendt til FN i 2017, og siden da har jeg intet hørt. Jeg aner ikke engang, om det vitterlig er sendt af sted, fortæller Morten Bille, der betegner den lange ventetid og mangel på afklaring som 'en meget skidt kombination med PTSD'.

Carsten Lykke Hansen var udsendt som en del af det danske bidrag til FN-missioner i Eks-Jugoslavien og på Balkan. Han afventer på snart fjerde år svar fra FN og Forsvaret i forhold til erstatning. Foto: Jan Sommer.
Carsten Lykke Hansen var udsendt som en del af det danske bidrag til FN-missioner i Eks-Jugoslavien og på Balkan. Han afventer på snart fjerde år svar fra FN og Forsvaret i forhold til erstatning. Foto: Jan Sommer.

Det bakker krigs-veteran fra Eks-Jugoslavien og Balkan, Carsten Lykke Hansen, op om.

- Jeg føler ikke, at der sker en skid. Min sag ligger bare og venter. De siger i FPS (Forsvarets Personalestyrelse, red.), at de afventer svar fra FN, men i min optik virker det ikke som om, at de nogensinde rykker noget, siger 'Lykke', der til januar ligeledes har ventet fire år på en afklaring.

48-årige Carsten Lykke Hansen har - som alle de øvrige godkendte ansøgere - først været igennem det danske system og fået anerkendt sin PTSD som en arbejdsskade og modtaget en erstatning for det.

Uanset om skaderne, som soldaterne pådrager sig under FN-missioner, er fysiske eller psykiske, kan der søges erstatning. Foto: Jan Sommer.
Uanset om skaderne, som soldaterne pådrager sig under FN-missioner, er fysiske eller psykiske, kan der søges erstatning. Foto: Jan Sommer.

Handler ikke om penge
Samtidig har han fået tilkendt førtidspension, fordi han er erklæret uarbejdsdygtig og har en méngrad på 25 procent og et erhvevsevnetab på 95 procent.

Alligevel er FN-erstatningen vigtig for ham.

- Det her handler ikke om pengene. For de kommer ikke til at gøre mig rig. Det handler om, at jeg er berettiget til erstatning, og jeg mener, at jeg har fortjent dem. Det er det sidste punktum, som jeg meget gerne vil have sat.

- FN skal anerkende de ting, som jeg - eller vi - slæber rundt på, efter at have været udsendt for dem.

Carsten Lykke Hansen har fået svær PTSD efter at have været udsendt som soldat på FN-missioner. Han har ret til erstatning for sine mén, men har indtil videre ventet i næste fire år. Foto: Jan Sommer. Tæt på Carsten venter på erstatning: Lammet af PTSD fra krigen

Fakta om FN-erstatningerne:

- Veteraner, som er kommet til skade under en FN-mission, kan søge erstatning.

- Ansøgningsfristen er fire måneder efter skadens opståen. FN kan dispensere for dette - særligt ved psykiske skader.

- Det er FN, der afgør sagerne om erstatning.

- FN-erstatningen fastsættes på baggrund af méngrad.

- En méngrad på 100 procent udgør 70.000 dollars.

- Siden 2015 har Forsvarsministeriets Arbejdsskade- og Erstatningskontor (FAEK) ydet støtte til udarbejdelsen af veteraners ansøgninger.

Kilde: Forsvarets Personalestyrelse.

'230 sager'
På trods af mange henvendelser til Forsvarets Personalestyrelse (FPS) har det ikke været muligt for Ekstra Bladet at få udleveret et nøjagtigt antal sager, der lige nu ligger og venter i FN-systemet, lige som vi heller ikke ved, hvor mange afgørelser, der er truffet - og med hvilket resultat.

I en tale fra august 2017 udtalte daværende Forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, dog, at der dengang var 'mere end 230 sager, der skal sendes til FN'.

Manglende retningslinjer
Forsvarsministeren forklarede ligeledes dengang, at FPS i januar 2016 oversendte tre prøvesager om anerkendelse af PTSD til FN.

'Behandlingen af de sager er trukket ud (...) Men jeg har fået oplyst, at FN nu er i gang med at behandle de tre prøvesager. Det er min forventning, at de snart bliver afklaret'. 

- Det er naturligvis ærgerligt, at FN ikke fra begyndelsen har kunnet behandle sagerne om PTSD, sagde Hjort dengang og begrundede den langsommelige proces med 'manglende retningslinjer'.

Formand for Danmarks Veteraner: Det slider dem ned

Blandt danske veteraner er der stor begejstring for muligheden for at få erstatning for de mén, danske soldater tager med sig hjem fra missioner for FN. Både de fysiske og psykiske.

Der er ligeledes begejstring for, at Forsvaret hjælper veteranerne med sagsbehandlingen, oversættelse af dokumenter og afsendelse af sagen til FN.

Men så stopper begejstringen også.

- Systemet er så trægt, at nogle soldater og deres familier hele dropper det og kommer videre med deres liv. Det er simpelthen for opslidende for dem at gå i uafklarethed, siger Niels Hartvig Andersen, der er formand for Danmarks Veteraner.

- Hvis folk ikke var syge og trætte i forvejen, så ville de da blive det nu. Det er mennesker, der i forvejen er i stor ubalance, som så skal have det her oveni.

- Derfor er det yderst vigtigt, at vi får en kortere sagsbehandlingstid, mener Niels Hartvig Andersen, der mener, at både Forsvaret og FN er med til at forsinke sagerne, men at den længste ventetid opstår i FN-systemet.

Danske FN-missioner lige nu:

Mali:

Danmarks bidrag til MINUSMA består pt. af en stabsofficerer. Formålet med missionen er at stabilisere situationen i de beboede områder, implementere transitionskøreplanen, støtte valgprocesserne samt at sikre beskyttelsen af civile.

Mellemøsten:

Danmark har løbende været engageret i missionen fra start (resolution fra 1948). I dag har Danmark 11 medarbejdere, som er med til at overvåge fredsaftaler mellem Israel og dets nabolande – primært Libanon og Syrien.

Sydsudan:

Danmark har løbende været engageret i missionen fra start (resolution fra 2011). I dag har Danmark 13 medarbejdere placeret i Juba, hvor de støtter arbejdet med at beskytte civilbefolkningen.

Nord- og Sydkorea:

Formålet med UNCMAC er at overvåge våbenhvileaftalen mellem Nordkorea og Sydkorea. Siden 2009 har der været danskere på missionen, hvor to danske officerer varetager opgaver på henholdsvis missionshovedkvarteret i Seoul og omkring den demilitariserede zone mellem Nordkorea og Sydkorea. UNCMAC er ikke en decideret FN fredsbevarende mission, da den er en amerikanskledet mission med mandat fra FN.

Kilde: Udenrigsministeriets liste over igangværende FN-missioner med dansk militær deltagelse pr. februar 2018.

233 kommentarer
Vis kommentarer