Solen titter frem i denne uge: Men så bliver vi ramt af exceptionel kulde

I dag skal danskerne forvente regn og slud, men i løbet af ugen titter solen frem

Se mandagens vejrudsigt

Vinteren har stadig et fast greb om det danske vejr, også selvom det snart er forår. 

Det er især tydeligt på det danske vejr i dag. For danskerne skal forvente regn og slud, siger Martin Lindberg, der er vagtchef hos DMI.

- Der bliver tørt på Sjælland her til formiddag med lidt kig til solen her om morgenen, men ellers bliver der skyet og regn og slud i det meste af Jylland, som i løbet af dagen breder sig mod sydøst, siger Martin Lindberg.

Se også: Kuldechok rammer Danmark: - Det er en helt ny kaliber

Et strejf af sol
Men foråret begynder at kunne anes i vejret. Selvom det bliver koldt, så begynder solen så småt at vise sit ansigt igen.

- I slutningen af ugen er der mest tørt vejr og svag vind på grund af et højtryk, men der bliver efterhånden lidt større solchancer. Så når vi kommer hen til torsdag og fredag, kan vi få noget sol, siger Martin Lindberg, vagtchef hos DMI.

Det er dog for tidligt at finde sommerjakken frem. For denne uge bliver gradvist koldere jo længere hen, vi kommer.

- Især nattetemperaturen falder. Onsdag morgen er der decideret frost i hele landet med ned til 5 frostgrader. Lørdag morgen har vi ned til 7 graders frost, siger Martin Lindberg.

Kuldechok holder stadig stik
Denne uges kulde skulle gerne lede frem til exceptionel kulde i næste uge. Men prognoserne er stadig meget usikre.

- Når vi kommer ind i den sidste uge af februar, så kan vi komme ned på 10 frostgrader om natten med et par frostgrader om dagen, men det er efter næste weekend, så det er endnu usikkert, siger Martin Lindberg fra DMI.

78 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere