Solgt i 18 butikker: Farlig listeria-mayo trækkes tilbage

Selskabet Eksotiske Delikatesser trækker hvidløgsmayonnaise tilbage efter fund af listeria

Selskabet Eksotiske Delikatesser trækker et aioli-produkt tilbage på grund af fund af listeria. Det oplyser selskabet i en meddelelse.

Aiolien, der er en hvidløgsmayonnaise, er solgt i 18 butikker - herunder en Brugsen, tre Meny, en Spar og en Min Købmand. Varen er også solgt i 12 Løvbjerg-butikker.

Butikkerne er spredt i hele landet fra Frederiksværk og Taastrup i øst til Nykøbing Mors og Struer i det nordvestlige Jylland.

Produktet er en aioli på 160 gram, der er pakket 15. marts og har en holdbarhed til 19. april i år.

Se også: En person død efter smitte med listeria fra laks

Foto: All Over Press Samfund - 16. mar. 2017 - kl. 15:35 To ældre er døde: Færdigret under mistanke for salmonella-udbrud

Hvis man har en sådan aioli stående, kan man kassere den eller levere den tilbage til butikken, man har købt den i.

Ifølge producenten er der risiko for meningitis, sjælden blodforgiftning, hovedpine, feber og symptomer.

En listeria-infektion er en fødevarebåren sygdom. Den skyldes en infektion med bakterien listeria monocytogenes. Listeria smitter ikke fra person til person og findes i hele verden.

Hvis man har et svækket immunsystem, er der risiko for at blive alvorligt syg med listeriose, hvor dødeligheden er cirka 25 procent.

Hvis man har fået en listeria-infektion, skal den behandles med antibiotika.

I 2014 blev der fundet store mængder listeria-bakterier hos en virksomhed, der solgte rullepølser.

Dengang resulterede det i 17 dødsfald, og 41 mennesker blev smittet.

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen