Solgte barfirma for 262 mio.: Nu vil han indtage Europa

Adam Falbert vil med Rekom Group være Europas største bar-imperium

Adam Falbert solgte sidste år en del af Rekom Group til kapitalfonden Catacap. Arkivfoto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Adam Falbert solgte sidste år en del af Rekom Group til kapitalfonden Catacap. Arkivfoto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix

Den danske barkonge Adam Falbert - søn af Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Bent Falbert - gør klar til at indtage Europa med firmaet Rekom Group.

Det fortæller han til dagbladet Børsen, efter han sidste år solgt en stor luns af selskabet til kapitalfonden Catacap.

- Det lyder ekstremt, men rejsen er først lige begyndt. Lige nu er målet, at vi skal være Europas største barkoncern, siger Adam Falbert, adm. direktør i selskabet.

Adam Falbert solgte sidste år Rekom Group til Catacap. Hidtil har det været nævnt, at der var tale om et trecifret millionbeløb. Men Ekstra Bladet har kigget Adam Falberts regnskaber igennem, og heraf fremgår det, at han har gjent 261,7 millioner kroner på salg af associerede virksomheder.

Dermed har diskotekskongen knap 320 millioner liggende i sit eget holdingselskab. Men trods de mange penge, fortsætter han altså med at stå i spidsen for festimperiet, hvor der i år skal åbnes 30 nye barer, fortæller han:

- Med de ting, der ligger organisk i pipelinen, vil vi runde 120 forretninger i 2019. Men hvis vi laver nogle strategiske opkøb, kan det tal blive væsentlig højere, siger 42-årige Adam Falbert til Børsen.

Han åbnede sin første bar som 23-årig, og siden har han indtaget legandariske gader som Jomfru Ane Gade i Aalborg og Vestergade i København med sine barer.

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere