Solgte slave-kvinder på Instagram

Pigerne har været så unge som 16 år

Foto: AP
Foto: AP

En undercover-undersøgelse foretaget i Kuwait har afsløret, hvordan internet-handel med kvindelige slaver har fundet sted via apps, som både Google, Apple og Facebook ejer - heriblandt Instagram.

Her er opslagene blevet boosted via Instagrams egen algoritme, mens selve handlerne er blevet aftalt via private beskeder i appen.

Det skriver BBC.

Kvinderne er blandt andet blevet solgt via hashtags som 'tjenestepiger til salg', og har været tilgængelige for en pris omkring 10.000 kroner.

Ifølge de kuwaitiske myndighederne er bagmændene nu stævnet, mens aktiviteten på de ulovlige sider er ophørt efter afsløringerne.

Ansvaret skal placeres
Ifølge BBC News Arabics, der står bag det omfattende arbejde, var ofrene så unge som 16 år.

Advokat Kimberley Motley, der repræsenterer en af ofrene i sagen, mener, at ansvaret blandt andet skal placeres hos de respektive apps ejermænd.

- De (Apple, red.) påstår at være ansvarlige for alt, der ligger tilgængeligt i deres butik Apple Store. Vores spørgsmål er derfor, hvad de mener med ansvar', siger hun ifølge BBC.

Både Google og Apple har i forbindelse med sagen erklæret, at de forsøger at udvikle løsninger, der kan forhindre ulovlig adfærd på deres platforme.

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere