Solgte tøj og tasker med billeder fra dødslejren Auschwitz

Museet i koncentrationslejren Auschwitz kritiserer nu voldsomt et online-firma, der har lagt hjemmeside til salg af nederdele, tasker og puder med billeder fra kz-lejren Auschwitz

Usmageligheden har åbenbart igen grænser. Det fremgår af en sag, hvor hjemmesiden Redbubble på twitter er blevet skarpt kritiseret af museet i Auschwits for at have solgt diverse varer med printede billeder af den nazistiske kz-lejr Auschwitz i Polen.

Her kunne man finde både nederdele, puder, tasker og t-shirts med printede billeder fra den nazistiske koncentrationlejr Auschwitz.

Nederdelene har et printet billede af skorstene i udryddelseslejren, og puderne er dekoreret med et billede af de jernbanespor, der førte jøderne direkte til dødslejren.

En taske er prydet med et billede af et elektrisk hegn med på påskriften: Pas på. Højspændingsfare. Risiko for dødsfald.

Her ses nederdelen og  puden, der er prydet med billeder fra kz-lejren Auschwitz. (Foto: Redbubble)
Her ses nederdelen og puden, der er prydet med billeder fra kz-lejren Auschwitz. (Foto: Redbubble)
 

Det skriver flere medier heriblandt AP, ABC News, Metro og MSN. Og organisationen Auschwitz Memorial fra museet i Auschwitz i Polen har også lagt et opslag ud på twitter, hvor de i kraftige vendinger kritiserer online-firmaet Redbubble for at sælge produkter på deres hjemmesider, der er printet med billeder fra udryddelseslejren Auschwitz.

'Tror i virkelig, at det er acceptabelt at sælge produkter såsom puder, nederdele og tasker med billeder fra Auschwitz, et sted, der har oplevet enorme menneskelige tragedier. Et sted, hvor mere end 1,1 millioner mennesker blev myrdet. Det er meget foruroligende og respektløst.'

Den tyske nazistiske udryddelseslejr Auschwitz, der blev placeret i det besatte Polen unden Den Anden Verdenskrig, var et kompleks af mere end 40 lejre. Her blev jøder fra hele det tysk-besatte Europa fragtet hen i togvogne for senere at blive myrdet i gaskamre eller dø af sult og hårdt slave-arbejde.

Ca. 1,3 millioner mennesker blev fragtet til Auschwitz. Heraf døde de 1,1 millioner. Brutalt myrdet af Adolf Hitlers tyske soldater.

90 procent af de myrdede var jøder, men der blev også dræbt russiske krigsfanger, polakker, sigøgnere, homoseksuelle samt mange andre i de nazistiske dødslejre i Polen.

Her er et sort hvid billede taget af Auschwitz udefra. (Foto: Polfoto)
Her er et sort hvid billede taget af Auschwitz udefra. (Foto: Polfoto)
 

Online-firmaet Redbubble svarede i øvrigt på twitter følgende på kritikken fra museet i Auschwitz:

'Tak for at gøre os opmærksom på det. Dette indhold på vores hjemmeside er naturligvis ikke acceptabelt, og det stemmer ikke overens med vores retningslinjer. Vi vil straks gå i gang med at få fjernet de omtalte produkter og lignende produkter af den slags'.

Sådan skrev Redbubble. Og Ekstra Bladet har konstateret, at de omtalte produkter nu er slettet fra hjemmesiden Redbubble.

Redbubble gjorde i øvrigt også på twitter opmærksom på, at firmaet er en online hjemmeside, hvor uafhængige brugere selv er ansvarlige for de ting, som de slår op på Redbubble.

Her ses nogle af de typiske barakker, hvor fangerne var stuvet sammen under umenneskelige forhold, før de blev ført til gaskamrene for at blive dræbt. (Foto: Polfoto)
Her ses nogle af de typiske barakker, hvor fangerne var stuvet sammen under umenneskelige forhold, før de blev ført til gaskamrene for at blive dræbt. (Foto: Polfoto)
 

1 af 2 Her er et sort hvid billede taget af Auschwitz udefra. (Foto: Polfoto)
2 af 2 
51 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere