Som kviksand: Sank i til brystet på dansk strand

Dele af Grenaa Strand er blevet afspærret, efter at et ægtepar sank i sand til brystet

Arkivfoto Grenaa Strand. Foto: Mikkel Berg Pedersen / Mikkel Berg Pedersen
Arkivfoto Grenaa Strand. Foto: Mikkel Berg Pedersen / Mikkel Berg Pedersen

På grund af et kraftigt blæsevejr er sandet på Grenaa Strand blevet så vådt, at man nogle steder synker i, som var det kviksand.

Det skriver TV2 Østjylland.

Mediet har blandt andet talt med en kvinde, der oplevede det at synke i på egen krop.

- Det var voldsomt. Jeg sank i til knæene og min lille hund sank også, siger Anette Frederiksen til TV2 Østjylland og fortsætter.

- Min hund Sille kom selv op, men hver gang jeg forsøgte at komme op med mine arme, sank de jo også bare.

Heldigvis slap både hund og ejer uskadt for den ubehagelige oplevelse.

Andre ikke så heldige
Et ægtepar, der ligesom Anette Frederiksen gik en tur ved stranden, fik også det bløde sand at føle.

- Jeg mødte ægteparret, efter de havde kæmpet en brav kamp for at komme op af sandet. De var begge sunket i helt til brystet og var fuldstændig rystede, siger hun.

Ifølge TV2 Østjylland har Driftscenter Norddjurs nu afspærret dele af stranden, hvor sandet er mest blødt, mens de senere tirsdag vil arbejde videre på stranden.

- Fuck, du har fået meget sol, lød det fra en af Nadja Nielsens veninder, inden Nadja blev kølet af under bruseren. (Foto: René Schutze) Plus Bikinier og badejern på Costa del Aalborg. Foto: René Schütze

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tidligere på året måtte nogle piger reddes op af kviksand ved Vejle. Video: Local Eyes.

42 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere