Annonce:
Annonce:

Somaliere i Aarhus føler sig diskrimineret

Det er en meget lille del af de aarhusianske somaliere, der er smittet med coronavirus. Men det er blevet blæst op, og det har konsekvenser for de dansk-somaliske borgere, siger flere til Ekstra Bladet

Video/redigering: Ernst van Norde/Signe Skov
Annonce:
Følg Samfund

Stemningen omkring det somaliske mindretal i landets næststørste by har ændret sig markant de seneste dage.

Det siger somaliere i Aarhus, som Ekstra Bladet har mødt.

Det er et fåtal af de somaliske danskere, der bor i Aarhus Kommune, der er smittet med coronavirus.

Men konsekvenserne, efter det blev offentliggjort, at tre ud af fire af de smittede i kommunen havde somalisk baggrund, har haft vidtrækkende konsekvenser.

- Det har virkelig skabt en følelse af anderledeshed, siger Abshir Sheikhdon, der arbejder som socialrådgiver og er formand for Puntland Forening i Aarhus.

I morgen starter hans søn i skole, og han er bange for, at de seneste dages omtale af somaliere i området betyder, at hans søn vil blive drillet i skolen, eller at han bliver behandlet anderledes.

Abshir Sheikhdon er somalier og bor i Bispehaven i Aarhus. Foto: Ernst van Norde
Abshir Sheikhdon er somalier og bor i Bispehaven i Aarhus. Foto: Ernst van Norde
 

En række mini-traumer

Annonce:

- Når politikere som Pia Kjærsgaard og borgmesteren i Aarhus, Jacob Bundsgaard, peger på os som gruppe, kan det få både psykiske og integrationsmæssige problemer, siger Abshir Sheikhdon.

Pia Kjærsgaard opfordrer til at lukke ghettoerne og udtalte i den forbindelse, at der ikke bliver gået hårdt nok til somalierne. Jacob Bundsgaard blev i Jyllands-Posten chokeret over andelen af smittede somaliere.

- Der er mange unge somaliere, der gerne vil have en god uddannelse og være en del af samfundet, siger han.

- Hvorfor skal de sættes i bås, når de ikke har noget med coronasmitten at gøre?

Samlet i kommunen bor der knap 5000 somaliere, og de smittede udgør altså en meget lille del af dem.

Abshir Sheikhdon har boet i Danmark siden 1995. Han har, i det kvarte århundrede han har boet her, ofte oplevet, at somaliere bliver behandlet anderledes - også mere end andre minoritetsgrupper.

Annonce:

- Når det her sker, og folk taler om somaliere på den her måde, så er det som at støde ind i en lang række mini-traumer. Vi bliver altid peget specifikt ud, og vi bliver stigmatiseret af alt, vi gør.

- Det er for sent
Også Ahmed Jibril, der er forsker i medicinsk fysik og talsmand for Somalisk Kulturforening i Åbyhøj, mener, at det ikke er berettiget, at politikere og befolkningen peger fingre ad det somaliske mindretal.

Ahmed Jibril, forsker i medicinsk fysik, mener at politikerne splitter somalierne fra resten af befolkningen. Foto: Ernst van Norde
Ahmed Jibril, forsker i medicinsk fysik, mener at politikerne splitter somalierne fra resten af befolkningen. Foto: Ernst van Norde
 

- Vi hører gennem vores foreninger, at somaliere bliver sendt hjem fra arbejde, og børnene må ikke lege på legepladserne.

Han budskab er simpelt.

- Coronavirus kender ikke etnicitet. Det er en pandemi, og hvis vi skal bekæmpe den, så bliver vi nødt til at stå sammen. Så nytter det ikke, at politikerne går ud og skiller os ad.

Selvom borgmester Jacob Bundsgaard har været i dialog med en række somaliske foreninger, og de er i gang med at udarbejde nogle løsninger på smitteproblemet, hjælper det ikke, mener Ahmed Jibril.

- Det er for sent, siger han.

- Skaden er sket.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: