Sommer og sol på vej tilbage til Danmark: Her bliver det bedst

De sommerglade danskere kan igen ånde lettet op, men det bliver en kort fornøjelse i denne omgang

Er du til sol, sommer og salvfremkaldende is på stranden, så gælder det om at læse med her.

Der er mere sol og varme på vej, men det bliver en kort fornøjelse.

Det oplyser DMI til Ekstra Bladet.

- I denne omgang kommer det til at toppe på torsdag. Her får vi op til 23 grader, og chancerne for sommervejr ser bedst ud øst på, mens det ser lidt værre ud for jyderne, fordi der kommer et regnvejr fra vest.

- Sidst på eftermiddagen får vi dog et regnvejr ind over Jylland, der spreder sig til resten af landet i løbet af aften og natten, siger vagthavende meteorolog Thyge Rasmussen til Ekstra Bladet.

Bedre og bedre
Men inden vi får torsdagens strejf af sommer ind over landet, så bliver det gradvist bedre og bedre.

- Tirsdag har vi stadig en frisk vind, der er lidt lølig. Vi kommer kun op på 17-18 grader, men det bliver tørt de fleste steder. Onsdag bliver det lidt bedre, og vinden har lagt sig. Det betyder, at vi får op mod 20 grader, men en blanding mellem skyer og sol, siger Thyge Rasmussen til Ekstra Bladet.

Efter sommervejret torsdag, så kan vi igen se frem til en ustadig fredag med byger og halvkølig luft.

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere