Mens vi har kunnet glæde os over den seneste tids flotte sommervejr, så er der faktisk endnu mere at se frem til.
Det er nemlig først i dag årets første officielle sommerdag, hvilket betyder, at vi 'forhåbentlig' kan se frem til tre lækre måneder.
Og hvis den periode kommer til at ligne dagen i dag, så vil mange danskere formentlig være mere end lykkelige.
Især dem, der skal deltage i den københavnske gadefest Distortion, som i dag starter på Nørrebro. Her vil de få masser af sol og høje temperaturer.
- Det bliver en rigtig flot sommerdag. Vi forventer, at det bliver omkring 25 grader, siger vagthavende meteorolog ved DMI Frank Nielsen.
Han kan dog ikke udelukke, at der kan dukke en enkelt byge op.
- I går blev vi snydt lidt af nogle byger, som ikke skulle have været der, så vi er lidt forsigtige. Men alligevel er der meget, der tyder på, at der ikke er så stor risiko for byger i dag, men man kan ikke udelukke det, når temperaturerne er så høje, siger han.
Først efter midnat vil der være større risiko for nattebyger.
Spritny månedsprognose: Sådan bliver dit juni-vejr
Resten af landet vil ligesom københavnerne kunne opleve lækkert sommervejr i dag. Først skal nogle skyer dog fjerne sig nogle steder.
- Vi har her til morgen og formiddag nogle byger over Sønderjylland, men de forsvinder vest på, så ret hurtigt vil de også få sommervejr.
- Temperaturerne vil ligge omkring de 22-27 grader med en let til jævn vind. Der vil dog være risiko for en lokal regn- eller tordenbyge i eftermiddag, siger Frank Nielsen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.