Sommeren kommer torsdag: Op til 25 grader!

Temperaturen stiger, og du kan endelig finde badetøjet frem. Lykken er dog kort.

Smid tøjet og få noget sol på kroppen torsdag, når solen endelig kigger frem. Foto: Jakob Jørgensen
Smid tøjet og få noget sol på kroppen torsdag, når solen endelig kigger frem. Foto: Jakob Jørgensen

Så sker det. Drop alle planer om at være indenfor torsdag. For det bliver sol og op til 25 grader i størstedelen af landet.

Det skriver tv2.

Find solcremen frem
Sommeren har indtil videre har været sparsom med sol og høje temperaturer, men det kan nu være slut. I hvert fald for en dag. For torsdag vil der være rig mulighed for at hive dit allerbedste sommertøj frem og få lidt sol på kroppen.

- Det bliver lunt torsdag med en del sol til hele landet. Der er perioder, hvor der kan være skyfrit, men der vil være lidt skyer på himlen, fortæller Mette Wagner, der er vagtchef hos DMI, til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sommeren kommer til Danmark torsdag. Flere steder i landet kan få op mod 25 grader. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Sommeren kommer til Danmark torsdag. Flere steder i landet kan få op mod 25 grader. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Særligt først på dagen har solen nemlig tænkt sig at kigge frem og svinge temperaturerne op mellem 20 og 25 grader i hele landet. Og det får jyderne den største glæde af, hvor der i den sydlige del vil komme de højeste temperaturer.

- Sønderjylland og muligvis Lolland-Falster kan forvente at få de højeste temperaturer, fortæller Mette Wagner.

En rigtig sommerdag
Hvis sommeren viser sig fra sin flotteste side torsdag, er det første dag i juni, hvor temperaturen sniger sig over 25 grader. Og definitionen på en meteorologisk sommerdag er netop 25 grader. Dermed kan torsdag kan blive den første rigtige sommerdag i juni.

Men hos DMI har man været mere sparsom med prognosen og spår kun mellem 18-23 grader.

- Jeg vil dog ikke udelukke, at der kan blive op til 25 grader, siger Mette Wagner.

Artiklen fortsætter under billedet...

Torsdag kan blive den 6. dag i 2017 på over 25 grader og den første rigtige sommerdag i juni. Foto: Sebastian Buur Gunvald
Torsdag kan blive den 6. dag i 2017 på over 25 grader og den første rigtige sommerdag i juni. Foto: Sebastian Buur Gunvald

Indtil videre er der blevet målt fem 'rigtige' sommerdage i 2017 - alle i maj. Den varmeste var 28. maj, hvor temperaturen kom op på 26,1 grader, skriver tv2.dk.

Men, men, men
Som det oftest er med det danske vejr, er det om at nyde solen, mens den er der. Hen over eftermiddagen torsdag vil det blive skyet vestfra, og især Jylland kan rammes af regn og torden - og der kan komme lokale skybrud. Det vil betyde, at der kan falde mellem 5-10 millimeter regn.

- Der kommer en koldfront på besøg natten til fredag. et vil sige, at der kommer køligere luft ind over os. Og det gør også, at vi gradvist kommer længere ned i temperaturerne. Fredag bliver mellem 15 og 18 grader, som vi også havde mandag og tirsdag i denne, fortæller vagtchefen hos DMI.

Derfor foreslår Mette Wagner, at du får det meste ud af solen, før den forsvinder igen.

- Det er om at nyde onsdag og torsdag inden solen går ned, fortæller vagtchefen.

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere