Sommeren venter lige om hjørnet

Det kan blive rigtig godt sommervejr med høje temperaturer sidst på ugen

Få DMI månedsprognose for juli her.

Hvis man er lidt træt af den danske sommer, for eksempel efter en uge på Roskilde, så er der håb forude, hvis det da ikke når at ændre sig.

- Temperaturerne stiger gradvis herfra torsdag af. Til weekenden kan vi godt nå de 25 grader. Men det er jo ikke strålende solskin og helt tørt og sådan noget, siger Marianne Patzer, vagtchef hos DMI.

Hun fortæller, at de er ret usikre på, hvor meget nedbør, der kommer, og om der bliver lidt enkelte byger.

Er det i hele landet, at man kan opleve de temperaturer her?

- Altså det bliver varmest i Jylland. Det er Midtjylland, der kan nå de 25 grader. På Sjælland ser det ud som om det bliver en 22-23 grader. Men det er jo om fem dage, siger Marianne Patzer.

Men hun fortæller, at det generelt bliver varmere, og ude ved kysterne vil der ikke være så meget vind.

- Men det er trods alt stadig koldere ude ved vandet, end det er inde midt i landet. Vandet er ca. 15-16 grader. Så selv om, der ikke er særligt meget vind, så kommer kystzonen op på 20 grader. Altså desto længere inde i landet, desto varmere, siger Marianne Patzer.

Men man kommer ikke op på forrige weekends høje sommertemperaturer, hvor nogle danskere, synes det var for varmt, forklarer hun.

- Det her er lidt mere almindelig sommer, vil jeg sige.   

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere