Sommerens sidste weekend byder på sol i hele landet

Sommeren går på hæld, men i weekenden

Sommerens sidste weekend byder på sol i hele landet. (Video: DMI)

Sommeren 2015 har været en kold fornøjelse i Danmark, som dog blev reddet lidt i land af en ganske pæn august måned.

Nu synger den dog på sidste vers, og den kommende weekend markerer faktisk slutningen på sommeren, da efteråret så småt melder sin ankomst i starten af næste uge.

Har du ikke fået slikket nok sol endnu, er der dog mulighed for at råde bod på det i weekenden. Her burde vi nemlig få sol over hele landet, så der burde være gode muligheder for en sidste tur på stranden.

Se også: Sensommer: Men så farlig er solen, hvis du er fedtet med solcreme

Meteorolog Michael Skelbæk fra DMI varsler temperaturer over 20 grader i hele landet lørdag, hvor der stort set heller ikke vil være en vind der rører sig.

Søndagen bliver næsten lige så pæn, dog med lidt mere vind og en anelse regn i visse dele af landet, inden vejret mandag drejer mod det mere efterårsagtige,med stor sandsynlighed for regn og grå skyer.

Se vejrudsigten for de tre resterende sommerdage over artiklen.

Sidste weekend var Ekstra Bladet på Amager Strand for at tage temperaturen på den danske sensommer. Se eller gense reportagen herunder:

(Foto/redigering: Rumle Skafte/Martin Ekelund)

6 kommentarer
Vis kommentarer